Teknisk servicemedarbejder til Hjælpemiddelservice til bilparken
Teknisk servicemedarbejder til servicering og administration af bilparken på Ældreområdet i Favrskov.
Stillingen er på 15 timer om ugen i to år med tiltrædelse 1. november 2024 eller snarest derefter.
Den tekniske servicemedarbejder er tilknyttet teamet i Hjælpemiddelservice, Kildebakken 6, Hadsten, og hører organisatorisk til Visitationen.
Hjemmeplejen har 68 biler, der kører ud fra 4 destinationer i kommunen (Ulstrup, Hadsten, Hinnerup og Hammel). Dine opgaver bliver sammen med en fuldtidsmedarbejder at sørge for, at bilerne bliver serviceret til tiden, at de jævnligt bliver vasket og støvsuget, at klargøre nye biler til drift, samt at servicere og vejlede hjemmeplejens ansatte i brugen af bilerne m.m.
Vi har brug for, at du
gerne har erfaring med drift og vedligeholdelse af en bilpark
er god til planlægning, prioritering og koordinering
er systematisk, struktureret og fleksibel
har stærke samarbejdsevner i forhold til forskellige aktører (sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, værksteder, bilforhandlere, forsikringsafdeling, leasingselskab, administrative medarbejdere m.v.)
har en håndværksmæssig baggrund, gerne mekaniker
kan lide at arbejde selvstændigt og bevare overblikket, selv i pressede situationer
er i god fysisk form
har et stabilt fremmøde
er fortrolig med IT
har kørekort B.
Vi tilbyder
god introduktion til jobbet
betalt frokostpause
stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsdagene.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og 3F.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicetekniker for biler Lars Kruuse Pedersen, 23 37 96 55.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available