Er du vores kommende serviceleder?
Brønderslev Gymnasium og HF søger pr. 1. januar 2025 en teknisk serviceleder til en fast stilling på fuld tid.
Brønderslev Gymnasium og HF er beliggende på en stor grund umiddelbart nord for byens centrum. Bygningsmassen, der i disse år gennemgår en større renovering, er fra 1973. På skolen er der cirka 400 elever og 50 ansatte, men vi huser også en afdeling af VUC-Nord, der i alt råder over fire af vores lokaler.
Som kommende teknisk serviceleder skal du tage ansvar for driften af bygninger og udeareal samt påtage dig et ledelsesansvar for én teknisk servicemedarbejder.
Derudover skal du påtage dig mange forskelligartede arbejdsopgaver. Blandt andet skal du:
- sørge for, at skolen altid fremstår vedligeholdt og pæn såvel ude som inde, herunder føre tilsyn med rengøringen
- hurtigt og effektivt rette op på eventuelle driftsforstyrrelser, mangler og beskadigelser
- være ”tilkaldevagt” ved brandalarm og andet
- samarbejde med skolens personale og elever
- samarbejde med eksterne, der lejer eller låner skolebygningerne
Vi forventer, at du:
- har erfaring med bygningsdrift
- kan påtage dig budgetansvar og indkøb
- er fleksibel i forhold til arbejdstid og villig til at arbejde ifm. aften- og weekendarrangementer
- er rutineret it-bruger - gerne med viden om CTS-anlæg
- kan arbejde effektivt og selvstændigt
- er imødekommende og serviceorienteret
- er god til at kommunikere med mange forskellige faggrupper
- har kørekort og gerne bil
Vi kan tilbyde dig:
- et tæt samarbejde med skolens ledelse
- et varieret og selvstændigt job
- en arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at gøre tingene ordentligt
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden vil normalt ligge mellem kl. 7.00 og 17.00, men i forbindelse med aften- og weekendarrangementer på skolen vil der også være arbejdsopgaver uden for dette tidsrum. Arbejdstiden kan således variere, men vil samlet set svare til en fuldtidsstilling.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Per Knudsen på 98 82 27 22. Du kan læse mere om skolen på bønderslevgymnasium.dk.
Ansøgningsfrist
Stillingen skal søges senest den 1. oktober. Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes via gymnasiejob.dk. Første og eventuelt anden runde af samtaler finder sted i løbet af oktober.