Trives du i spændingsfeltet mellem forretning, teknologi og proces, og ønsker du at brænde banen af i en central rolle midt i Nykredits Cloud-rejse? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vær med til drive strategien for Cloud Solutions
I Nykredit er vi ikke bange for at adoptere ny teknologi. Det er derfor ikke et spørgsmål, om vi skal udnytte mulighederne i Cloud og AI, men derimod hvor hurtigt, vi kan udnytte og få udbytte af teknologien. Derfor har vi brug for en visionær Product Owner, der kan være med til at realisere strategien for Cloud Solutions i tæt samarbejde vores interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et teknisk tungt team på pt. 11 medarbejdere, der tilsammen favner et bredt ansvarsområde med Microsoft Azure og M365 som det primære omdrejningspunkt. Dine kolleger i Aalborg og Warsawa har en god og inspirerende team spirit og værdsætter det gode samarbejde i en uformel omgangstone drevet af godt humør (og kage).
Teknisk dygtig, struktureret og evnen til at skabe gode digitale kundeoplevelser
Du har teknisk flair, formentlig en relevant baggrund indenfor IT, og det vil være en fordel, men ikke et must, hvis du har erfaring med Microsoft Azure, Cloud Adoption Framework, Enterprise Scale, M365, Zero Trust, Purview mm.
Du er måske allerede Product Owner og vant til at arbejde agilt med flere interessenter. Du drømmer om at revolutionere den finansielle sektor igennem digital transformation, ligesom du binder forretning og IT sammen og ønsker at skabe gode, digitale kundeoplevelser. Vi lægger desuden vægt på, at du:
- er nysgerrig og lærenem
- arbejder struktureret
- med dit engagement ikke kan undgå at smitte af på dine omgivelser
- ikke er bange for at udfordre dig selv, dine kolleger og ledelsen.
Som Product Owner for Cloud Solutions får du ansvaret for:
- Stakeholder & Vendor Management i tæt samarbejde med ledelsen.
- Roadmap og Backlog for Cloud Solutions.
- Udarbejdelse og prioritering af User Stories.
- Planlægning og ressourcestyring.
- Etablering af feedback loops via fx Reviews.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Nykredits DCI - Digital, Change & IT-enhed, hvor vi er mere end 550 tech-interesserede, der hver dag går på arbejde for at digitalisere finansbranchen.
”Vi vil prioritere udvikling og muligheder hos de medarbejdere, der vil og kan. Vi vil kendes for en tillidsfuld kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft”. Dette er vores løfte til vores medarbejdere, og som medarbejder i Nykredit betyder det, at vi anerkender og værdsætter ekstra indsats, ambitioner, vilje og samarbejdsevner samt tilbyder gode muligheder for, at du løbende kan udvikle dig såvel personligt som fagligt.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Tech Manager, Anders Damm på tlf. 44 55 22 07. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler.