Job Opportunities in Denmark


September 16, 2024

Banedanmark

København

OTHER


Teamleder til Føringsveje og Perroner

Har du hvad der skal til for at lede et engageret team af projekteringseksperter?
Vi er på udkig efter en dygtig teamleder, der kan assistere i at få struktureret og igangsat vores nye projekter i de indledende faser, samtidig med at der skal opbygges standarder og etableres et nyt team. VI har et mål om tættere leverancestyring og optimering af processer og arbejdsgange i projekterne, og du får således en spændende mulighed for at have indflydelse på din egen rolle og teamets videre udvikling.
Du bliver en del af sektionen Afvanding, Perroner og Føringsveje. Her kan du se frem til at blive del af et positivt miljø, hvor motivationen til at hjælpe hinanden er lige så stor som troen på, at vi skaber bedre resultater, når vi har det godt sammen.
Sektionen Afvanding, Perroner og Føringsveje er en del af Anlægsprojektering, der er en nyere afdeling i Banedanmark med fokus på både interne og eksterne rådgivnings-/projekteringsydelser. Vi udvikler os stadig, så du får rigtig gode muligheder for sætte dit aftryk på vores udformning. Vi er samtidig en del af Anlægsdivisionen i landets største bygherreorganisation – når vi siger, at det er stort i Banedanmark, så holder det.
Om jobbet
I dit team er en af de vigtigste opgaver at sikre, at vi leverer det tekniske input, som både anlægsprojekter og driften har brug for. Du får ansvaret for den direkte ledelse af dit team og den faglige koordinering i tæt samarbejde med din sektionschef.
Som teamleder har du det direkte personaleansvar for dine medarbejdere. Da vi er i en opbygningsfase med behov for stigende kapacitet, vil fortsat rekruttering samt ressourceudbud også fylde en del af din hverdag.
Udover at opbygge et nyt team, kommer du til at bruge en del tid på at være med til at udvikle nye standarder og arbejdsgange.
Derudover har du ikke mindst ansvar for at yde støtte og sparring i forhold til medarbejdernes varetagelse af opgaver, så projekteringsprocessen kan foregå så gnidningsfrit som muligt. Vi ser gerne, at du både kan fordybe dig i problemstillinger og er i stand til at skabe et godt samarbejde både i teamet og projektsamarbejdet, når komplekse problemstillinger skal løses til alles gavn.

Om dig
Du trives med at tage ansvar og kan bevare overblikket, når du og teamet skal løse mange forskelligartede, komplekse problemstillinger. Med en god ordenssans arbejder du struktureret, overholder formalia og følger fastlagte processer. Du udfordrer gerne vores arbejdsgange og vaner med erfaringer, som du har med dig fra tidligere.
Som leder er du uddelegerende, dygtig til at videreformidle din viden og motivere dine medarbejdere i det daglige arbejde. Herunder er du god til at lytte og forstå dine medarbejderes behov og kan kommunikere på en tydelig og stringent måde.
Du kommer med en relevant videregående uddannelse eller dokumenteret teknisk erfaring indenfor faget, så du har kendskab til de problemstillinger, som du selv eller dine kommende medarbejdere står med. Det er en klar fordel at du har tidligere erfaring med jernbaneprojekter, da succes i stillingen forudsætter et godt kendskab til de krav og vilkår der er ved disse. Det vigtigste er, at du har viljen og evnerne til at sætte dig ind i komplekse anlægsprojekter. Ledelseserfaring fra tidligere ansættelser er fint, men det vigtigste er lederpotentiale og viljen til at udvikle og etablere et nyt team.
Arbejdssted
Dit kommende arbejdssted vil være på Carsten Niebuhrs Gade i København. Rejser i forbindelse med strækningsgennemgange, tilsyn eller besøg på andre lokaliteter kan forekomme. Der er også mulighed for hjemmearbejde.
Løn
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Afvanding, Perroner og Føringsveje, Thomas Vejrup, på tlf. 3093 3669.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Vær med til noget stort i Banedanmark
I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.
Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.
Vil du også være med til noget stort?
bane.dk/Job-og-karriere

Stillingstype
Fuldtid

Arbejdssted
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist
30-09-2024

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 10, 2024

Nordjyllands Trafikselskab
Teamleder for regnskab med fokus på nøjagtig og effektiv økonomistyring

Aalborg

OTHER

View Details

September 12, 2024

Salling Group
Teamleder til Nonfood - Varde

Varde

OTHER

View Details

September 17, 2024

SOS International
Teamleder for Cost Control hos SOS International

København

View Details

September 13, 2024

Puffins ApS
Lagermedarbejder med teamleder potentiale

Herning

OTHER

View Details

September 13, 2024

Jammerbugt kommune
Teamleder til Borgerservice og Digitalisering

Aabybro

OTHER

View Details

September 9, 2024

HTH
Teamleder

Næstved

View Details

New Jobs from This Company


October 15, 2024

Banedanmark
Teamleder til team med fokus på jernbanesikkerhed

København

OTHER

View Details

October 14, 2024

Banedanmark
Systemadministrator i Anlæg

København

OTHER

View Details

September 20, 2024

Banedanmark
IT-projektleder til forretningsprojekter og digitale løsninger

København

OTHER

View Details

September 20, 2024

Banedanmark
Nyuddannet akademiker med interesse for sikkerhed

København

OTHER

View Details

September 19, 2024

Banedanmark
Arbejdsmiljøkoordinator

OTHER

View Details