Søger du udfordringer og høj faglig kvalitet, så er det dig vi søger på Møllegården
Vi stiler efter at være kendte for høj faglighed og trygge rammer for beboerne og derfor søger vi dig som SSA, som vil være med til at udvikle og højne den faglige kvalitet i plejen omkring vores beboere. Dette skal ske i tæt samarbejde med øvrige kollegaer og pårørende.
Vores syn er at behandling og høj faglig kvalitet ikke kun sker om dagen, men også i døgnets øvrige timer og du vil som SSA være med til at sikre dette i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer.
Vil du være med på denne rejse så læs videre:
Vores beboere har både somatiske og kognitive udfordringer, som stiller krav til vores planlægning og udførelse af pleje og omsorg. Vi søger derfor dig som kan identificere og udrede problemstillinger hos beboerne og som er engageret og ansvarsbevidst ifht. den ældre beboer og som sammen med os vil være med til at skabe et værdigt liv for beboerne.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Pleje og behandling af komplekse og ikke komplekse borgerforløb
Medicinadministration
Dokumentation og ajourføring i omsorgssystemet Nexus/ FSIII
Håndtering af akutte situationer med ro og professionalisme i samarbejde med husets sygeplejerske og 1813
Tæt samarbejde med Akut teamet, som vi deler hus med
Stillingen er på 30-37 timer.
Vi tilbyder dig
Introduktion til beboerne og afdelingen
En afdeling som sætter en ære i at skabe livskvalitet for beboerne med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg
God oplæring til dine opgaver
Faglige udfordringer
Kompetenceudvikling og intern undervisning
Supervision for medarbejdere en gang om måneden
Kollegaer, som er forskellige og har forskellige kompetencer og erfaring
Kollegaer, som sætter pris på at lave fælles sociale arrangementer i fritiden
Vi forventer, at du
Er SSA med relevant erfaring, og at du har lyst til at bruge din viden og erfaring til gavn for beboerne.
Arbejder for at fremme beboernes selvstændighed, da beboerne er eksperter i eget liv, men at du samtidig fungerer som en synlig og usynlig støtte for dem
Medvirker til at styrke samarbejdet med de pårørende og kollegaer
Har kendskab til FSIII og kan dokumentere ifht. denne metode
Er mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig
Kan arbejde selvstændigt inden for dit kompetenceområde
Behersker dansk i skrift og tale
Kan kommunikere både skriftligt og mundtligt
Hvis du synes, at et job på Møllegården kunne være noget for dig, så er du velkommen til at kontakte os, kigge forbi eller blot sende os en ansøgning. Du kan også få mere at vide om jobbet ved at ringe til daglig leder Malene Frost telefon 21 68 83 16.
Løn efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Frist
Send din ansøgning via linket senest fredag den 27. september 2024 kl. 12.00
Samtaler afholdes i uge 40
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien .
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available