Kom og blev del af et dedikeret platforms-team, som arbejder med nyeste Microsoft Azure cloud teknologier. Vi er et agilt, selvstyrende team med Product Owner, Scrum Master og dygtige udviklere, som eksperimenterer med datadrevne mål og metrikker som værktøj til at levere på de nødvendige behov i den rette kvalitet.
”Hos Energinet Data Hub sætter vi pris på nysgerrighed og dyrker aktivt at være et eksperimen-
terende selskab. Vi afholder fx en månedlig innovationsdag i teamet med plads til at afsøge og eksperimentere med teknologier, der kan styrke vores platform,” fortæller afdelingsleder Jesper Rohde.
Velkommen til Platform og arkitektur
På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Platform og Arkitektur i Energinet Data Hub. Afdelingen har ansvar for arkitektur, platform og QA. Vi definerer, udvikler og drifter teknologi- og produktplatforme samt arkitektur og QA-rammeværk, der bruges af produktteams i Data Hub, hvor vi sammen udvikler nyeste generation af digitale services og energidata på forsyningsområdet.
Platforms-teamets primære ansvar er at udvikle en helt ny Data Engineering-platform, som produktteams benytter som fundament til at bygge specifik forretningslogik ovenpå. Teamet er placeret centralt i Data Hub-selskabet og har en stor grad af samarbejde og kommunikation med afdelinger på tværs af Energinet.
Platformen udvikles i Microsoft Azure, der udrulles gennem fuldautomatiserede CI/CD-pipelines, der bygger, tester og deployer infrastruktur-, .Net- og Python-komponenter og -applikationer til bl.a. Databricks-clustre. Vi arbejder med teknologier som: Terraform, Git Hub actions, shell scripting.
”Teamet har en vigtig opgave i at supportere vores produktteams med faglig sparring og best practices i cloud-baserede systemer, fx valg af teknologi til at løse konkrete formål og bedst mulig udnyttelse af den eksisterende tooling,” uddyber Jesper.
Teamet arbejder som udgangspunkt mandage og torsdage på kontoret og resten af tiden remote.
Samarbejdsvant softwareudvikler med platformserfaring
Vi søger en erfaren softwareudvikler med it-relevant uddannelse på datamatiker-, bachelor- eller kandidatniveau. Dertil har du gerne mindst 5 års udviklingserfaring, ligesom du ideelt har nogle års erfaring med Platform Engineering. Derudover har du interesse og fokus på it-sikkerhed, skalering af cloud-systemer og infrastruktur. Vi lægger vægt på, at du har talent og motivation for at sætte dig ind i teknologier, så det er mindre vigtigt, at du kan sætte flueben ved hele den nævnte teknologistak.
Dit mindset er kendetegnet ved, at du gerne vil lære fra dig og spille udviklerne på produkt-
teams endnu bedre – med fokus på at udarbejde dokumentation for at skabe self-service til vores teams. Du trives i et bredt samarbejde, hvor mange parter er involveret i det, du laver – og du har altid kvalitet og sikkerhed for øje.
”Jeg lægger vægt på, at du motiveres af at gøre udviklerne, som er dem, der bruger platformen, dygtigere og i stand til at arbejde mere fokuseret på deres forretningsområde,” pointerer Jesper.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 1. oktober. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 7. oktober, hvor vi holder 1. samtale online, og 11. oktober,
hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på Linked In eller ring til Jesper Rohde på tlf. 2158 1683.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik\.
Du bliver en del af Energinet Datahub A/S, der er elmarkedets uvildige facilitator af konkurrence, innovation og grønne services med afsæt i Danmarks eneste nationale datasæt om forbrug og produktion. Selskabet driver og udvikler en række IT-services, herunder Data Hub-systemet, Eloverblik og Energi Oprindelse.
Kontakt
Jesper Rohde
Head of Platform and Architecture
+45 2158 1683
Ansøgningsfrist
01-10-2024