Social- og Sundhedsassistenter søges til Sygehjemmeplejen Hjørring Vest
Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, der har et stærkt fællesskab, fokuserer på arbejdsmiljø og faglig udvikling, samt vægter de ældre borgers livskvalitet? Så har du nu en enestående mulighed for at blive en del af team Vest.
Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter til vores dagvagtteam. Vi vægter at have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og derfor har vi en tydelig politik om at kunne holde fri i arbejdsweekender. Stillingen kan berammes fra 28-37 timer ugentlig efter eget ønske.
Tiltrædelse er 1. november 2024 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette.
Hvem er vi?
Sygeplejen og hjemmeplejen er organiseret sammen, som borgers faste team og under samme ledelse. Dette betyder, at vi sikrer endnu bedre rammer for det tværfaglige samarbejde om borgeren, og vi har et skarpt fælles fokus på kerneopgaven.
Vi har brug for 2 SSA’er, som ønsker at gå med i dette samarbejde og om løsning af kerneopgaven. Personalegruppen er alsidig, og består af planlæggere, sygeplejersker, SSA’ere og SSH’ere og ufaglærte. Vi er desuden uddannelsessted for sygeplejestuderende og SOSU-elever.
Vi er en spændende arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier: Tillid – Dialog – Arbejdsglæde, ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Du er meget gerne uddannet vejleder, eller har et ønske om at blive dette.
- Du kan arbejde selvstændigt og rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
- Har humor og godt humør og bidrager med netop dine værdier og erfaringer.
- Lader dine personlige og faglige kompetencer komme i spil i dit arbejde.
- Naturligt griber de uforudsete opgaver, der kommer i løbet af en arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger.
- Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
- Kan skabe overblik og prioritere opgaverne.
- Har lyst til at udvikle praksis og har øje for velfærdsteknologi.
- Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
- Har flair for IT og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA (ikke et krav).
- Har kørekort (Krav).
Vi tilbyder:
- De allerbedste kolleger du kan forestille dig og et fællesskab med rummelighed.
- Et godt arbejdsmiljø i vores Sygehjemmeplejegruppe.
- Tværfagligt samarbejde, hvor vi bl.a. afholder tværfaglige konferencer ugentligt og drøfter borgers behov.
- Høj faglighed blandt kolleger, samt gode muligheder for kompetenceudvikling og opgaveoverdragelse.
- Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med leder, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Individuel tilrettelagt introduktionsperiode, hvor vi sørger for at du kommer godt fra start, og får den nødvendige viden og oplæring.
Hvis ovenstående har givet dig lyst til at være en del af vores arbejdsplads, hvor vi tør at tænke anderledes for at finde de bedste løsninger, både for vores borgere og medarbejdere, så står vi klar til at modtage dig.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Aase Pors på tlf.: 7233 5434 / 4032 8257 eller Planlæggerne Liselotte/Dorthe på tlf.: 7233 5449
Ansøgningsfrist den 24/09-2024
Samtaler forventes afholdt mandag den 30/09-2024.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.