Job Opportunities in Denmark


September 20, 2024

Egedal Kommune

Smørum

OTHER


Smørum hjemme- og sygepleje søger dig som kan se værdien i at lede i et makkerskab

Smørum hjemme- og sygepleje søger dig som kan se værdien i at lede i et makkerskab
Er du træt af at køre solo, og har du lyst til Sam-ledelse? Kan du se mulighederne i et ledelsesfællesskab, hvor vi deles om de spændende ledelsesopgaver? Og er du en person med god energi og godt humør?
Så har du her muligheden for et makkerskab, hvor du både får og giver sparring og andre guldkorn, som gerne skulle højne vores trivsel og udvikling - og i sidste ende, skabe tryghed og trivsel for medarbejderne og borgerne.
Om stillingen:
Som et nyt tiltag, har vi i Egedal Kommune besluttet at ansætte 1 leder mere til vores hjemme- og sygeplejegrupper. Det gør vi, fordi vi tror på, at et mindre ledelsesspænd, frigiver mere tid til ledelsesopgaverne. Samtidig tror vi på at den tætte sparring om ledelsesopgaverne som fælles ledelse kalder på, løfter kvaliteten i opgaveløsningen.
Som leder af hjemme- og sygeplejen i Smørum, vil du sammen med mig, have det overordnede ansvar for at lede og udvikle vores tværfaglige teams.
I Egedal kommune er der 4 hjemme- og sygeplejegrupper, en tværgående sygeplejegruppe samt en intern vikargruppe. Du vil derfor få en masse skønne kollegaer der byder dig velkommen i teamet, og sætter pris på dig og dine input.
Du vil have personaleansvar for egne medarbejdere, og Sam-lede med mig om øvrige ledelsesopgaver. Vi vil fortsat gerne være kendt for den høje kvalitet og pleje til borgerne, ud fra deres ønsker og behov. Vi skal derfor sammen sikre at leve op til dette. I fremtiden vil vi gerne kendes for en arbejdsplads hvor ledelsen er synlig og nærværende i arbejdsfællesskabet.
Hvem er vi?
Smørum hjemme- og sygeplejegruppe består af 63 skønne, humoristiske og fagligt dygtige medarbejdere fordelt i dag- og aftenvagt, samt egen sygeplejefaglige koordinator og rehabiliteringskonsulent. Derudover har vi også 10 §94 ansatte.
Vi er en gruppe der er kendt for et godt arbejdsmiljø hvor dagen er fyldt med sjov, grin og gerne kage, men vi er også kendt for at være med til at afprøve nye tiltag og spædende idéer, inden det rulles ud i resten af organisationen.
Dine primære opgaver vil være:
  • Overordnet ledelse af de tværfaglige udekørende teams.
  • Sikre høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling.
  • Personalemæssige opgaver - herunder rekruttering, onboarding og medarbejderudvikling.
  • Budgetstyring og ressourcestyring.
  • Sikre overholdelse af lovgivning og interne retningslinjer.
  • Samarbejde med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.
Vi søger en leder, der:
  • Har en baggrund som sygeplejerske eller anden relevant erfaring inden for ældreplejen eller sundhedssektoren, gerne med en diplomuddannelse i ledelse - men det er ikke et krav.
  • Har dokumenteret ledelseserfaring, eller har mod til at prøve det i samledelse med erfaren leder.
  • Er god til at skabe overblik og træffe beslutninger.
  • Er engageret, empatisk og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har mod til at dele dit ledelsesrum, og til at gå ind i andres med sideordnet kollega.
  • Kan arbejde strategisk og målrettet med udvikling af plejen.
  • Er innovativ og kan tænke nyt i forhold til fortsat faglig udvikling i vores tværfaglige teams.
  • Er god til at motivere og udvikle medarbejderne i teamet.
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende lederstilling i en organisation i udvikling.
  • At sam-lede/dele ledelsesopgaven med sidestillet kollega.
  • At være en del af en ambitiøs og dygtig ledergruppe.
  • Tæt samarbejde med leder for den tværgående gruppe omkring kompetenceudvikling
  • Tæt samarbejde med lederen af Team Eva omkring vikardækning
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et engageret og fagligt dygtigt team af medarbejdere.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at præge egen hverdag.
  • En arbejdsplads der vægter dit arbejdsmiljø højt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Henriette Holm på telefon 7259 7450 eller henriette.holm@egekom.dk eller områdechef Britt Ekelund på telefon 2112 5514 eller britt.ekelund@egekom.dk.
ning
Send din ansøgning og CV senest den 06. oktober 2024. 1. samtale afholdes den 09. oktober 2024 i tidsrummet kl. 9.15-15.00 og 2. samtale afholdes den 28. oktober 2024 i tidsrummet kl. 9.15-11.30. Imellem de 2 samtaler vil du blive bedt om at lave en test.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.



I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske

Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på Egedal Kommune.dk

Stillingskategori
Sygeplejersker
Arbejdsstedets adresse
Skebjergvej 25B, 2765 Smørum, Danmark
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Kontaktperson
Leder Henriette Holm
Telefon
7259 7450
Frist
06-10-2024, 16:59
Tiltrædelse
01. december 2024 eller efter nærmere aftale

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 20, 2024

Egedal Kommune
Egedal hjemme- og sygepleje søger dig som kan se værdien i at lede i et makkerskab

Stenløse

OTHER

View Details

September 19, 2024

Egedal Kommune
Egedal Kommune søger en visionær og samarbejdsorienteret ledermakker til Stenløse Hjemme- og sygeplejegruppe

Stenløse

OTHER

View Details

October 14, 2024

Frederikshavn Kommune
Ravnshøj Hjemme- og Sygepleje søger en ny kollega aftensygeplejerske

Frederikshavn

OTHER

View Details

September 30, 2024

Frederikshavn Kommune
Strandby Hjemme- og sygepleje søger nye kollegaer

Strandby

OTHER

View Details

September 12, 2024

Aabenraa kommune
Sygeplejerske til Distrikt Bov Aften, Hjemme- og Sygeplejen Aabenraa Kommune .

OTHER

View Details

September 13, 2024

A priori ApS
Haveglad kvinde i Smørum på udkig efter et godt match til 24 timers vagter fast/vikar

Smørum

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 15, 2024

Egedal Kommune
Driftsleder til Materielgården

Stenløse

OTHER

View Details

October 11, 2024

Egedal Kommune
Har du blik for elevernes positive hensigter og uanede muligheder, så er det dig, vi står og mangler – gerne den 1. december 2024

Ølstykke

OTHER

View Details

September 20, 2024

Egedal Kommune
Egedal hjemme- og sygepleje søger dig som kan se værdien i at lede i et makkerskab

Stenløse

OTHER

View Details

September 20, 2024

Egedal Kommune
Faglig stærk og helhedsorienteret ressourcepædagog som udgangspunkt på 37 timer søges til område Stenløse

Stenløse

OTHER

View Details

September 20, 2024

Egedal Kommune
Smørum hjemme- og sygepleje søger dig som kan se værdien i at lede i et makkerskab

Smørum

OTHER

View Details