Er du en kvalitetsbevidst servicetekniker, der kan vedligeholde forsyningsanlæg ud fra et skarpt el-teknisk fokus og som har sikkerheden i højsædet? Så har vi brug for dig på DELPRO-holdet. Hos DELPRO bliver du en del af vores Servicecenter Øst med adresse i Taastrup. Vi er en social ansvarlig virksomhed, og du vil møde et hold af kolleger, hvor sikkerhed, fællesskab og ordentlighed kendetegner hverdagen. I jobbet får du:
relevant oplæring og solid support fra dit DELPRO-bagland
indflydelse på egen læring og faglige udvikling i en branche med god jobsikkerhed
servicebil og udkørsel fra din privatadresse
på sigt mulighed for at avancere i organisationen.
Som Servicetekniker ved DELPRO vil du møde direkte på arbejdsstedet fra morgenstunden, hvor opgaverne skal løses. Du vil komme vidt omkring på Sjælland. Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
udføre serviceeftersyn og vedligehold på komponenter på 6-400k V anlæg, hvor opgaver i højden kan forekomme
montage af muffer på 10-150k V
planlægge serviceopgaver, herunder bestilling af udstyr og materialer
sikre kvalitet og rettidig dokumentation for hver enkelt opgave
have fokus på et godt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Som vores kommende DELPRO-kollega er du uddannet elektriker, eller automatik tekniker, gerne inden for industrien. Du kan også have en anden tilsvarende el-teknisk baggrund. Har du erfaring med eller kendskab til 10 – 400 k V anlæg, er det et plus. Det vigtigste er, at du gerne vil arbejde med fagområdet. Derudover forestiller vi os, at du:
kan anvende Teams, Excel, Word og Outlook på forskellige IT-platforme
kan anvende CADDY ++, PC-Schematic eller lignede
har stor fokus på sikkerhed, er lærevillig og vil være med til at sikre den bedste kvalitet
trives i en afvekslende hverdag, hvor du samarbejder med fokus på respekt, tålmodighed og et godt humør, samtidigt med at du kan arbejde selvstændigt
kan kommunikere på dansk i skrift og tale.
Vil du med på DELPRO-holdet bestående af kompetente serviceteknikere?
Så send din ansøgning via linket "Ansøg" herunder. Vi ønsker jobbet besat snarest. Vi kalder derfor løbende ind til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig, Jesper Loch Nyboe. Jeg er Afdelingsleder i Service Øst, og mit telefonnummer er +45 4213 1066. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.