Job Opportunities in Denmark


September 14, 2024

GEUS

København

OTHER


Seniorforsker med fokus på datadrevet vandforskning

GEUS opbygger viden om hele vandkredsløbet og bidrager til en fremtidssikret vandressourceforvaltning i Danmark. Som en del af dette arbejde, bidrager GEUS blandt andet til at kortlægge sammenhæng mellem geologiske parametre og bestemte sygdomme. Vi søger derfor en seniorforsker, der kan bidrage til at udvikle vores forskning i krydsfeltet mellem grundvand, drikkevand og sundhed. Du vil blive ansat i Afdeling for Geokemi, som arbejder med at forstå kemiske stoffers skæbne i undergrunden og din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor i Aarhus.

Om stillingen

Mange af projekterne i Afdeling for Geokemi drager nytte af, at en datadrevet tilgang koblet med grundlæggende forståelse for grundvandsgeokemiske processer ofte er den bedste kombination, når der skal skabes ny viden, som kan anvendes på regional og national skala. Det gælder både i forståelse af grundvandskvaliteten generelt, men også når vi skal blive klogere på, hvilke sundhedseffekter, der kan være koblet til bestemte kvalitetsparametre i vores drikkevand.

I stillingen som seniorforsker med fokus på datadrevet vandforskning vil det være din opgave, at anvende store datasæt til at skabe mere viden om grundvands- og drikkevandskvalitet og dens betydning for både miljø og sundhed. Seniorforskeren vil være afdelingens centrale person i forbindelse med at anvende og bearbejde store datasæt – for eksempel fra Jupiter databasen – i en række forskellige forskningsprojekter. Det forventes, at du i denne rolle både kan se mulighederne for at hjemtage egne projekter, men også er klar, når kollegaerne kan bruge en fagperson med forstand på data.

Du skal i første omgang bidrage til en række specifikke projekter, der har afsæt i den viden, der kan genereres i relation til Jupiter-databasen. Du skal således både bidrage til at afslutte et projekt om kvælstofretention og bidrage til andre nye projekter om kvælstofudvaskning, men også bidrage til projekter om både PFAS i grundvandet og betydningen af drikkevandets arsenindhold for folkesundheden.

På længere sigt er det forventningen, at du indtager en central rolle i den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for vandområdet, som er en central del af afdelingens arbejdsområde. Det er væsentligt, at du i denne rolle vil være i stand til både at hjemtage egne forskningsprojekter og at navigere i snitfladen med forskellige myndigheder.

Hvem er du?

Vi lægger især vægt på, at du er uddannet som geolog, ingeniør eller lignende, og at du har bred erfaring inden for det geofaglige område. Det er også væsentligt, at du har erfaring med håndtering af store datamængder og at skabe ny viden på baggrund af disse, og at du derigennem har demonstreret dine evner til at formidle både videnskabeligt og mere populært, såvel skriftligt som mundtligt.

Som person forestiller vi os, at du er venlig, imødekommende og lyttende, at du kan bevare overblikket i pressede situationer samt at du:

  • Har evnen til at arbejde sammen med mange forskellige typer af mennesker
  • Forstår at lede dit projekt, men også giver plads til gode idéer
  • Er struktureret og proaktiv
Vi er dine nye kollegaer

I Afdeling for Geokemi arbejder med at beskrive og forstå kemiske stoffers skæbne i jord og grundvand. Aktiviteterne er karakteriseret ved, at der tages afsæt i eksperimentelt arbejde i form af laboratorie- og feltforsøg. Undersøgelse af geogene stoffer, pesticider og andre miljøfremmede stoffers skæbne i jord og grundvand er et af afdelingens kerneområder. Derudover bearbejder vi grundvandskemiske data i relation til den nationale grundvandsovervågning samt med forståelsen af geokemien i den dybe undergrund. Vi er ca. 40 medarbejdere og en blanding af seniorforskere, forskere, postdocs, ph.d.-studerende og teknisk personale.

Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel

Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.

Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.

Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening.

I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig. Hvis der er behov for en enkelt hjemmearbejdsdag, er der også mulighed for det.

Derudover har vi træningsfaciliteter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den relevante overenskomst.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Kjøller på tlf.5172 8202, e-mail clkj@geus.dk.

Er du interesseret?

Hvis du er interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Ansøgningen skal være vedlagt et CV inkl. dit ORCID , en publikationsliste med separat angivelse af artikler registreret i ISI Web of Science samt eventuelt kopier af enkelte publikationer af særlig relevans for stillingen. Kandidat- og ph.d.-bevis på enten dansk eller engelsk samt andet materiale, der kan dokumentere kvalifikationer på seniorniveau, vedlægges.

Ansøgningen sendes via GEUS’ hjemmeside senest torsdag den 26. september 2024.

Ansøgninger eller andet materiale modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Ansættelsesproceduren

Et fagligt bedømmelsesudvalg bestående af en intern og to eksterne bedømmere på minimum seniorforskerniveau vil foretage en individuel evaluering af samtlige ansøgeres faglige kvalifikationer, hvor ansøgerne vurderes kvalificeret eller ikke-kvalificeret i forhold til stillingen. Herefter vil et internt ansættelsesudvalg beslutte, hvem af de fagligt kvalificerede kandidater, der skal indkaldes til en ansættelsessamtale. Proceduren sker i henhold til ”Bekendtgørelse om ansættelse og bedømmelse af videnskabelige medarbejdere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland § 4 og 7”.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Gram Equipment
Lagermedarbejdere til produktionslager

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Assens Kommune
Nye kollegaer til Assens Madservice (fleksjob)

Assens

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 10, 2024

Nordjyllands Trafikselskab
Teamleder for regnskab med fokus på nøjagtig og effektiv økonomistyring

Aalborg

OTHER

View Details

September 12, 2024

Region Syddanmark
Kommunikationsrådgiver med pressefokus (barselsvikar)

Vejle

OTHER

View Details

September 17, 2024

Udenrigsministeriet
Rådgivende IT-arkitekter med fokus på informationsarkitektur

Frederiksberg

View Details

September 17, 2024

Udenrigsministeriet
Tekniske It-arkitekter med fokus på informationsarkitektur til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Frederiksberg

View Details

September 17, 2024

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
Tekniske It-arkitekter med fokus på informationsarkitektur til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Frederiksberg

OTHER

View Details

September 17, 2024

Gentofte Hospital
Anæstesisygeplejersker med fokus på det korte patientforløb søges til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Gentofte Hospital

Hellerup

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


September 17, 2024

GEUS
Studentermedhjælper til spændende palæoklimaprojekter hos GEUS' Afdeling for Glaciologi og Klima

København

OTHER

View Details

September 13, 2024

GEUS
Postdoctoral position within paleoceanography

København

OTHER

View Details