Har du erfaring med projektstyring fra større tekniske projekter? Har du lyst til at arbejde med ledelse, samarbejde og økonomistyring? Ønsker du en nøglerolle og med mulighed for både faglig og personlig udvikling?
I Pharma afdelingen søger vi en engageret projektchef, hvor du vil blive en del af det tværfaglige team i Tekniske Entrepriser med projektansvar for større tekniske entrepriseprojekter og sparringspartner til projektteamet, som består af 25 kollegaer. Som den nye kollega vil du gennemføre og vurdere projekter med henblik på at sikre økonomi, tid samt kontraktuelle forhold. Du vil have 4-6 projektledere som reference, hvor din opgave er at assistere og supportere, at den enkelte projektleder kommer igennem med sine nøgleleverancer. Du vil få direkte reference til projektdirektøren og derudover får du kundekontakt og indgår i forhandlinger med samarbejdspartnere.
Kemp & Lauritzen har i mere end 140 år været med til at bygge den teknologiske platform under Danmark – og serviceret den i alle årene. I Pharma er vi førende og tilbyder vores kunder unikke kompetencer, som kræver specialistviden, mange års erfaring - og ikke mindst – løbende opdatering og udvikling.