Job Opportunities in Denmark


September 20, 2024

Region Midtjylland

Viborg

OTHER


Praktikant til Udviklingsteamet i Psykiatristaben

Vi har brug for dig...
... der gerne vil arbejde med rekruttering, tilknytning og kompetenceudvikling af medarbejdere i Psykiatrien i Region Midtjylland
Du har nu chancen for at blive praktikant i Udviklingsteamet i Psykiatristaben – vores fælles administration i Psykiatrien, hvor vi løser opgaver, der understøtter Hospitalsledelsen og de psykiatriske klinikker og sengeafsnit. Og vi håber sådan, du har lyst til at være med. I Udviklingsteamet arbejder vi med en bred vifte af initiativer inden for rekruttering, tilknytning og kompetenceudvikling på tværs af Psykiatriens 8 afdelinger, og du skal være med til at bidrage til et vigtigt stykke arbejde, der i sidste ende gavner patienter i psykiatrien.
Du skal ikke lade dig skræmme, hvis det er nye områder for dig. Vi vil gerne have, at du vil arbejde med at blive (og gøre os andre) klogere. Du får en mentor, som sørger for, at du kommer godt i gang i teamet, og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine teamkolleger på tværs, så du kan lære teamets opgaver og organisationen at kende. Når du er klar, får du mere selvstændigt ansvar.
Afhængig af din uddannelsesmæssige profil forestiller vi os, at du fx skal arbejde med følgende opgaver
  • Research til samt udvikling og implementering af kompetenceudviklingstiltag for forskellige faggrupper på tværs af afdelingerne i Psykiatrien
  • Evaluere og videreudvikle vores mange kompetenceudviklingsforløb
  • Arbejde med e-læring og blended learning
  • Bidrage ind i arbejds- og projektgrupper og mødefora, bl.a. i form at planlægning og overblik, mødeforberedelse og -opfølgning, udarbejdelse af dagsordenspunkter mm. samt generel sagsbehandling til fx Hospitalsledelsen
  • Øvrige opgaver i forbindelse med teamets opgaver, herunder tovholderfunktion samt kommunikation med medarbejdere og ledere på tværs af Psykiatrien.
Du kommer til at arbejde i en udadvendt funktion, så du skal trives i samarbejdet med mange forskellige mennesker. Din hverdag hos os bliver fyldt med spændende udfordringer og løbende deadlines, og stillingen er præget af både et stort ansvar, forskelligartede arbejdsopgaver og en god mulighed for personlig udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Udviklingsteamet, og vi lover dig, at det bliver både sjovt og lærerigt.
Vi leder efter, dig, der
  • er kandidatstuderende på en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig uddannelse som fx Uddannelsesvidenskab, Læring og forandringsprocesser, Antropologi, Folkesundhedsvidenskab, Statskundskab osv.
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • evner at samarbejde på tværs af alle niveauer i en organisation
  • har mod på nye udfordringer og er proaktiv i din egen udvikling
  • trives med mange bolde i luften og en varierende arbejdsdag med hyppige deadlines
  • evner hurtigt at sætte dig ind i nye områder
  • har et godt humør og er nem at snakke med
Til gengæld kan vi tilbyde dig
  • du opnår kendskab til et meningsgivende område med stort politisk fokus
  • et grundigt introduktionsprogram hos en flok kolleger, der tager imod dig med åbne arme
  • løbende giver feedback, da vi vægter et godt og udbytterigt forløb
  • et netværk, hvor du møder andre nyansatte og praktikanter i Psykiatristaben
  • mulighed for at præge egne arbejdsopgaver
  • mulighed for at blive inddraget i og bidrage til en bred vifte af teamets opgaver
  • et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor den viden, du bidrager med, vægtes højt
  • et arbejdsområde, som er spændende, udfordrende og altid under udvikling
  • mulighed for at blive ansat som studentermedhjælper 7 timer om ugen samt mulighed for refusion af transport
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så skynd dig at sende os din ansøgning
Løn-og ansættelsesvilkår
Praktikken er ulønnet og på 37 timer om ugen. Der er mulighed for ansættelse som studentermedhjælper 7 timer ugentligt. De øvrige 30 timer er som ulønnet praktikant.

Tiltrædelse er den 1. februar 2025 eller efter aftale.

Du har mulighed for at søge merit og optjene ECTS-point gennem praktikken. Dette skal undersøges og aftales med din uddannelsesinstitution. Vi tilbyder både praktikforløb med 20 og 30 ECTS-point, og der vil blive udarbejdet en praktikaftale sammen med dig og din uddannelsesinstitution.

Arbejdsstedet er Psykiatristaben i Viborg. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så der er også mulighed for hjemmearbejdsdage. Den første måned vil det dog være nødvendigt med et større fremmøde for at lære organisationen, kollegaerne og opgaverne at kende.
Det er muligt at få refunderet eventuelle transportudgifter mellem din bopæl og praktikstedet. Dette svarer til billetprisen for en voksen med billigste offentlige transportform, typisk med et periode- eller pendlerkort, der refunderes mod fremvisning af dokumentation.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 31. oktober 2024, men vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om praktikstillingerne, kan du kontakte teamleder for Udviklingsteamet, Sine Rudfeld Henriksen på telefon 2343 0906


Om Psykiatrien i Region Midtjylland

Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. De 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er Psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Gødstrup og Skejby. Psykiatristaben består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds-it og Digitalisering.

www.psykiatrien.rm.dk/
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Frist:
31-10-2024, 17:59
Stillingsbetegnelse:
Praktikanter, Studerende
Tiltrædelse:
01-02-2025
Arbejdssted:
Psykiatrien
Afdeling:
Psykiatristab Kvalitet og Udvikling - Udvikling
Lokation:
Tingvej, 15, 8800, Viborg, Danmark
Beskæftigelsestype:
Tidsbegrænset
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Sine Rudfeld Henriksen
Teamleder

Telefon (Primær kontakt):
23430906

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Gram Equipment
Lagermedarbejdere til produktionslager

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Assens Kommune
Nye kollegaer til Assens Madservice (fleksjob)

Assens

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 12, 2024

R&D
Praktikanter til foråret 2025

Hinnerup

OTHER

View Details

September 13, 2024

DR
Universitetspraktikanter til Livsstil & Fakta, DR Aarhus

København

OTHER

View Details

September 13, 2024

SSI
Laborantpraktikant til Vaccineforskning i Afdeling for Infektionsimmunologi på Statens Serum Institut

København

OTHER

View Details

September 12, 2024

GroupM Nexus
Content Praktikant - GroupM

København

OTHER

View Details

September 12, 2024

Spangenberg & Madsen
El-ingeniørpraktikant

Albertslund

OTHER

View Details

September 13, 2024

Mariendal Electrics
Installatør-/Maskinmesterpraktikant til vores afdeling i Aalborg

Aalborg

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Region Midtjylland
Lægesekretærer eller assistenter med kontoruddannelse søges til Donoradministrationen ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Region Midtjylland
Lægesekretær/SAK til Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Region Midtjylland
Medicoteknisk rådgiver med erfaring inden for laboratorieområdet

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Region Midtjylland
Sygeplejersker til Hjerteklinikken, ved afdelingen for Hjertesygdomme Regionshospitalet Viborg

Viborg

OTHER

View Details

October 15, 2024

Region Midtjylland
Lægesekretær, Røntgen og Skanning

Herning

OTHER

View Details