Derudover er vi åbne for løbende at tilpasse arbejdsopgaverne efter dine interesser, i det omfang, det er muligt
Som praktikant i teamet vil du få indsigt i og erfaring med komplekse arbejdsprocesser, hvor overordnede strategier og planer skal omsættes til konkrete projekter, aftaler, retningslinjer og arbejdsgange. Alle disse er elementer, som skal bidrage til at gøre en forskel for patienter og medarbejdere i Psykiatrien.
Som praktikant i Kvalitetsteamet får du
- Muligheden for at komme nær driften i Psykiatrien.
- Ansvar for egne opgaver i tæt dialog med dine kollegaer om opgaveløsning.
- En praktikvejleder i teamet, der løbende giver sparring og feedback, og som er med til at sikre, at du løbende udvikler dig og opbygger kompetencerne til arbejdet i en politisk ledet organisation.
- Et introduktionsprogram, hvor der sikres kendskab til opgaver og organisation.
- Mulighed for at deltage i Psykiatristabens Netværk for nyuddannede, elever, praktikanter og studentermedhjælpere. Netværket er et fællesskab, der har fokus på at få dig godt fra start i en stor ny organisation og hvor du får rig mulighed for at skabe relationer og få indsigt i forskellige fagområder på tværs af psykiatristaben.