Ansøgningsfrist:
29.09.2024
Er du aktiv og fuld af overskud til hverdagen i vores børnehus?
Børnehuset Fengersvej er en 0-6 års integreret daginstitution med 39 børn i vuggestuen, 44 børn i vores hjemmebørnehave og 50 børn i vores udflytterbørnehave.
Vi har to ledige pædagogmedhjælperstillinger i vuggestuen. Du vil blive tilknyttet en af grupperne fast, men du skal være indstillet på at være fleksibel, da vi altid hjælper hinanden på tværs af stuer og afdelinger.
Om os
Hvis du bliver en del af vores børnehus, får du en arbejdsplads, hvor du bliver en del af et selvstændigt arbejdende team af pædagoger og medhjælpere. Vi har en høj faglighed, en stærk organisering af vores hverdag og masser af godt humør. Vi er blandet på køn, alder, uddannelse, erfaring mm.
Vi har nogle fantastisk gode fysiske rammer. Vi har store lyse lokaler og flere mindre rum, som indbyder til, at børnene kan deles op i små grupper. Vi arbejder hele tiden på, at de læringsmiljøer vi skaber for børnene både rummer læring i forhold til sprog, gode relationer, børnefællesskaber og inklusion.
Vores ønsker til dig
Vi arbejder oftest med små børnegrupper, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt. Samtidig er det meget vigtigt, at du indgår i samarbejde med dine kollegaer på en positiv måde, og at du naturligt tager initiativ og ansvar i hverdagen.
Du skal have lyst til at kaste dig ud i leg, aktiviteter og opgaver omkring vores børn, og du skal kunne lide at være udenfor i alt slags vejr og være aktiv i hverdagen – også i forhold til alle de praktiske arbejdsopgaver.
Hvad vi kan tilbyde dig
Du kan forvente af os, at vi tager os godt af dig og din opstart her i huset. Vi er en arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige og åbne overfor hinanden og den fælles faglige praksis.
Vi vil guide dig i forhold til samværet med børnene, og vi vil naturligvis også støtte dig i at indgå i et godt samarbejde med forældrene.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Ansættelse er fra den 1. oktober 2024.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt i begge stillinger.
Husets åbningstid er kl. 7.00-17.00 alle hverdage. Vores adresse er Fengersvej 26, 2500 Valby.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at møde dig.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om os på: Børnehuset Fengersvej (aula.dk)
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sidsel Helmer Nielsen på 2047 4232.
Søg via linket senest søndag den 29. september 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.