Job Opportunities in Denmark


October 16, 2024

Kerteminde Kommune

Kerteminde

OTHER


Pædagog med det faglige kompas rettet mod de ældste børnehavebørn .

Er du teamplayer med noget på hjertet, og som kan og vil det lille ”ekstra” så er du måske vores nye kollega i Gul planet, som er Mælkevejens storgruppe i børnehaven. Vi mangler nu, en uddannet pædagog på 37 timer pr. 1.1.2025.

Vi har fokus på det professionelle arbejdsfællesskabs betydning for udviklingen af vores pædagogiske praksis og du vil møde en fleksibel og energifyldt arbejdsplads med erfarne, hjælpsomme kollegaer og med plads til grin.

Målet med det pædagogiske arbejde i Gul planet er at gøre børnene klar til skole gennem leg og læring. Netop legen vægter vi højt i Gul planet og vi kommer i 2025, til at deltage i et kompetenceforløb for alle medarbejdere i dagtilbuddene i Kerteminde kommune, med overskriften: Neuropædagogik- neuroaffektiv nærvær og leg i dagtilbud.

Vi har et tæt og forpligtende samarbejde med Langeskov skole, som vi året igennem besøger og rykker tættere på, som året skrider frem. På planeten arbejder vi stueopdelt, men med fokus på stor åbenhed og aktiviteter på tværs af stuer.

Centralt i arbejdet med de ældste børn vægter vi selvhjulpenhed, behovsudsættelse, og lægger stor vægt på gode og bæredygtige relationer mellem børnene.

Vores hus er opdelt i planeter, der hver især fungerer som mindre enheder, der er medvirkende til, at man som personale og børn oplever tætte kollegiale relationer, og det gode børneliv.

Børneperspektivet er vigtigt og i fokus hos os. Derfor arbejder og engagerer vi os i hver dag at skabe et trygt, nærværende, positivt og inspirerende miljø. Vi ønsker sammen at skabe kvalitet i det pædagogiske arbejde og en institution med stor faglighed.

Vi kan tilbyde dig:
  • Et arbejdsmiljø, hvor det meste er muligt
  • Glade og fagligt velfunderede kollegaer, der ser muligheder
  • Byens sødeste unger
  • At arbejde med projekter/temaer, årshjul, dokumentation og evaluering
  • Afsat tid i årsnormen til forberedelse
Hverdagen tilrettelægges på Stuemøder og personalemøder hver 6 uge. På disse møder reflekterer vi over, og diskuterer pædagogikken i huset. Vi har et godt og tæt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere, som vi jævnligt sparrer med bl.a. på konferencer hver 6. uge.

Vi forventer, at du er:
  • Uddannet pædagog
  • Fleksibel, har overblik og er god til at strukturere og organisere.
  • Topmotiveret i samarbejdet med de øvrige medarbejdere, for at løse kerneopgaven.
  • God til at samarbejde og kommunikere.
  • Positiv og engageret i arbejdet med børn og voksne og forældre
  • Stabil og kan tage ansvar.
  • Loyal over for beslutninger.
  • Smilende og udadvendt overfor alle.
Det forventes, at du deltager i aftenmøder i form af personalemøder og forældremøder, samt enkelte andre arrangementer uden for normal åbningstid, i alt ca. 10-12 gange om året, som er indlagt i årsnormen.

For yderligere information, eller en rundvisning, kontakt pædagogisk leder Charlotte Bjerregaard på tlf. 20529891 eller på mail, chbj@kerteminde.dk

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på området.

Derudover forhandles der altid individuel løn ved den årlige lønforhandling i august.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes senest den 14. november 2024.
Vi indkalder løbende til samtaler, og håber, at du kan starte senest 1. januar 2025

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit Mit ID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 15, 2024

Københavns Kommune
Pædagogmedhjælper til KKFO’en ved Christianshavns Skole

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Socialpædagogisk medarbejder til målrettet indsats med anbragte unge til Hybelinstitutionen

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Erfaren pædagogmedhjælper med interesse for at hjælpe til i køkkenet i Børnegården Frederiksholm

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Erfarne pædagoger og pædagogiske assistenter til Kongerigets udflytterbørnehave på Amager

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Tårnby Kommune
Engageret og omsorgsfuld pædagog til storebørnsgruppen

Tårnby

View Details

October 15, 2024

3Kløveren
Pædagogisk personale til Margueritten i Snekkersten

Snekkersten

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Kerteminde Kommune
Violinlærer til musik- og kulturskolen .

Kerteminde

View Details

October 16, 2024

Kerteminde Kommune
Stjernepædagog til Rød planet .

Kerteminde

OTHER

View Details

October 10, 2024

Kerteminde Kommune
Problemløsende og proaktiv økonomikonsulent til centralt økonomiteam .

Kerteminde

OTHER

View Details