Job Opportunities in Denmark


October 10, 2024

Autismecenter Syddanmark - Teglgårdsparken

Middelfart

OTHER


Pædagog eller SSA til Teglgårdsparken i Middelfart

Teglgårdsparken søger 1 medarbejdere, som er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent, der vil være med til at skabe rammerne for livskvalitet og udvikling for voksne borgere med autisme. Teglgårdsparken er et højtspecialiseret døgntilbud med plads til 11 borgere.

Der er tale om et barselsvikariat med tiltrædelse pr. 1. december 2024.

Som medarbejder i Teglgårdsparken vil du være med til at understøtte borgere, der har autismespektrum forstyrrelser/aspergers syndrom. Flere af borgerne har desuden andre udviklingsforstyrrelser, f.eks. angst, stemmehøring, opmærksomheds- eller tilknytningsforstyrrelser. Enkelte borgere har derudover psykiatriske problemstillinger samt livsstilsproblematikker, epilepsi og alkoholmisbrug.

Afdelingen består på nuværende tidspunkt af erfarne pædagoger, social- og sundhedsassistent og omsorgsmedhjælpere, der alle er med til at skabe den nødvendige struktur i dagligdagen for borgerne.

Da borgerne bor i egne lejligheder, foregår en stor del af støtten her. Der er desuden behov for støtte i sociale sammenhænge, der foregår på de tilknyttede fællesarealer, hvor borgerne har mulighed for at deltage i socialt samvær, fællesspisning og kreative aktiviteter. Medarbejderne guider også borgerne ift. praktiske opgaver, og er med som ledsager til f.eks. sundhedsfaglige ydelser og diverse aktiviteter uden for Teglgårdsparken.

Borgerne i Teglgårdsparken er indskrevet efter §107 eller §108. Derudover er der pt. tilknyttet 8 borgere, hvor der ydes støtte efter §85 i eget hjem.

Vi tilbyder dig:


  • En fagligt stærk organisation med en høj grad af specialisering
  • Et center, hvor der er fokus på din faglige udvikling med mulighed for supervision
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor der bidrages til det faglige fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet gennem introdage, men også faglige temadage og sparring
  • En dagligdag, hvor den pædagogiske tilgang er tilpasset den enkelte borgers behov
  • At blive en del af en stor organisation, hvor der er vidensdeling på tværs
  • En ledelse der vægter synlighed, anerkendelse og tilgængelighed


Vi søger en ny kollega, der:


  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med mennesker, der har autisme
  • Kan opstille faglige mål for borgeren og arbejde struktureret, vedholdende og systematisk efter disse mål
  • Arbejder anerkendende og konfliktnedtrappende, og kan bevare roen i arbejdet med borgeren
  • Har erfaring med alene-arbejde, eller har mod på det
  • Ser dokumentation som en integreret del af det pædagogiske arbejde
  • Har kreative evner f.eks. inden for musik, gaming, rollespil eller udeliv.
  • Har gode IT kundskaber
  • Er i besiddelse af gyldigt kørekort


Om Teglgårdsparken

Teglgårdsparken er et botilbud til unge og voksne med autisme, hvor den pædagogiske tilgang er individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte borgers behov. Det pædagogiske grundlag er bygget på valide og anerkendende metoder med fokus på den rehabiliterende tilgang, der bygger på TEACCH, hvor struktur og forudsigelighed er vigtige elementer. Vi arbejder med udgangspunkt i KRAP, Low Arousal og sanseintegration. Derudover arbejder vi ud fra Autismecentrets fælles kerneopgave:

”Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb, styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv.”

I praksis betyder det, at vi altid:

  • Tager afsæt i den enkelte borgers ressourcer og udviklingsmuligheder
  • Fokuserer på, hvad den enkelte borger drømmer om og håber på
  • Hjælper den enkelte borger med at træffe egne valg på egne præmisser
  • Spotter det udviklingspotentiale, som giver mening og er motiverende for den enkelte borger


Se gerne hjemmesiden: http://www.autismecentersyddanmark.dk

Ansættelsesvilkår

Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger i regionen skal slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Stillinger er på 30-37 timer/uge.

Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet 07.00 til 22:30, og fast hver anden weekend. Der gøres en indsats for at tilrettelægge arbejdstiden, så den harmonerer med privatlivet.

Løn og ansættelse efter overenskomst.

Din ansøgning

Nærmere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Betina Styrbæk Frost på tlf. 5133 8478 mellem kl. 9-11.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og andre relevante bilag.

Ansøgningsfristen er torsdag den 24. oktober 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 29. oktober 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 15, 2024

Københavns Kommune
Pædagogmedhjælper til KKFO’en ved Christianshavns Skole

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Socialpædagogisk medarbejder til målrettet indsats med anbragte unge til Hybelinstitutionen

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Erfaren pædagogmedhjælper med interesse for at hjælpe til i køkkenet i Børnegården Frederiksholm

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Erfarne pædagoger og pædagogiske assistenter til Kongerigets udflytterbørnehave på Amager

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Tårnby Kommune
Engageret og omsorgsfuld pædagog til storebørnsgruppen

Tårnby

View Details

October 15, 2024

3Kløveren
Pædagogisk personale til Margueritten i Snekkersten

Snekkersten

OTHER

View Details