Job Opportunities in Denmark


October 1, 2024

Forsvaret

Frederikshavn


Oversergent til Søværnets Sergentskole

Søværnets Sergentskole søger en oversergent, som underviser og modulansvarlig. Vi søger en afklaret og dygtig kollega, der brænder for ”det nære lederskab” og som ser sig selv i opgaven med at uddanne og udvikle kommende sergenter til Søværnet.
Det kommer primært til at handle om undervisning og uddannelsesudvikling. Men i en god og faglig kontekst, hvor du også selv har muligheden for at videreudvikle dit eget ledelsesperspektiv.

Om os
Søværnets Sergentskole(SSS) varetager uddannelsen af den Grundlæggende Sergent Uddannelse (GSU), Officers Basisuddannelse (OBU) samt den Militære Akademiuddannelse (MAU).
SSS består af en chef med 14 medarbejdere. Vi er et stab med dyb faglighed inden for både ledelse, pædagogik og didaktik, som alle er drevet af stor nysgerrighed.

Vi har fokus på udvikling af kvalitetsløsninger gennem samarbejde og faglig sparring. Vi kan tilbyde en spændende hverdag med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone og respekt for hinanden og med stor vægt på Work-Life-balance.
SSS stræber konstant efter at forbedre og videreudvikle de uddannelser som varetages, for at tilsikre sammenhæng i forhold til den operative opgave og virkelighed. Men vi har også et helt særligt blik for opretholdelse af Søværnets traditioner og historie.

SSS er organisatorisk tilknyttet Søværnets Officersskole(SOS), som er underlagt Forsvarsakademiet(FAK). Skolen yder uddannelsesstøtte og rådgivning til interessenter i og uden for Søværnet. SSS er repræsenteret i diverse netværks- og arbejdsgrupper på tværs af Forsvaret.

Om stillingen
Stillingen er placeret under Chefen for Søværnets Sergentskole og varetager uddannelsen af Søværnets mellemlederkorps samt kadetaspiranter. Du vil komme til at bestride stillingen som underviser på instruktør- og ledelsesmodulerne, i relation til GSU samt OBU. Dette skal dog ses som et oplæg, idet vi tilretter den rette opgaveportefølje, baseret på din erfaring, ønsker og baggrund.
Det er afgørende at du med din viden og holdning sætter barren højt – dels for at skabe den bedst mulige uddannelse, men også være et fyrtårn for dine øvrige mellemleder kollegaer.

Det væsentligste er, at du har lysten, viljen og holdningen til at; præge, udvikle og uddanne kommende ledere til Søværnets sergentgruppe
Som underviser skal du bidrage til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførsel af relevant undervisning. Stillingens arbejdsområder vil udfordre og udvikle dig, både i perioder med spidsbelastninger og i perioder, hvor skolen nytænker og fornyer uddannelserne for at imødekomme de omskiftelige operative behov. I stillingen forventes det, at du søger relevant efteruddannelse og videreudvikling af dine kompetencer. Helt konkret er der krav om følgende: skydeleder, førstehjælpsinstruktør og Militær Fysisk Træner III. Hvilke vil blive en del af din kommende kursuspakke, såfremt du ikke allerede besidder kvalifikationerne.

Om dig
Du er oversergent samt udviklingsorienteret og brænder for uddannelse.
Alternativt er du sergent, men opfylder kravene til udnævnelse inden for en kortere periode. Du er selvstændig, samarbejdsvillig, og du kan arbejde i team. På baggrund af din erfaring kan du medvirke til at bringe den operative virkelighed fra Søværnets enheder og det teoretiske fundament med ind i udviklingen af sergentgruppen.
Du fremstår som rollemodel, for kommende kollegaer, hvor du er kompromisløs i din egen fremtræden og opgaveløsning, hvor initiativ og engagement kendetegner din person.

Denne kontekst skabes, i dit tilfælde, ved en daglig tilstedeværelse på SSS. Om end vi er fleksible ser vi dig være aktivt fysisk til stede blandt dine øvrige kollegaer og i relevante undervisningssituationer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte OK Jens Grønkjær på mail FAK-SSS-CH@MIL.DK eller på telefon 25 33 91 54.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt uge 43. Stillingen er til besættelse 1. december 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION

Tjenestested Frederikshavn, Danmark
Geografi Region Nordjylland
Organisation/Værn Søværnet
Funktionsniveau M221 Oversergent
Ansøgningsfrist 20.10.2024
Indrykningsdato
01.10.2024

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Gram Equipment
Lagermedarbejdere til produktionslager

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Assens Kommune
Nye kollegaer til Assens Madservice (fleksjob)

Assens

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 15, 2024

Forsvaret
Bager eller Bagværker som ønsker variation i arbejdsopgaver til Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

View Details

October 15, 2024

Forsvaret
Skibsassistent - ubefaren eller befaren - til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

View Details

October 15, 2024

Forsvaret
Gastronom med specialet kok til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

View Details

October 15, 2024

Flådestation Frederikshavn
Bager eller Bagværker som ønsker variation i arbejdsopgaver til Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

OTHER

View Details

October 15, 2024

Flådestation Frederikshavn
Skibsassistent - ubefaren eller befaren - til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

OTHER

View Details

October 15, 2024

Flådestation Frederikshavn
Gastronom med specialet kok til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Forsvaret
Faglærer til Beredskabsstyrelsens Sergentskole

Haderslev

View Details

October 16, 2024

Forsvaret
Personal Assistent (PA) til IT-direktøren for Cyberdivisionen (vikariat)

Hvidovre

OTHER

View Details

October 16, 2024

Forsvaret
Ingeniør til maritime netværksløsninger i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ballerup

OTHER

View Details

October 16, 2024

Forsvaret
Chef for Operationsstøttesektionen (G1/4/8) ved Landsdelsregion Øst på Kastellet i København.

København

View Details

October 15, 2024

Forsvaret
Skibsassistent - ubefaren eller befaren - til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

View Details