Børnehuset Stadion Allé søger en omsorgsfuld og nærværende pædagog til et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse på 32 – 37 timer pr. 1. december (eller evt. før) til vores vuggestue.
Vores børnehus har tre stuer fordelt med en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper.
Drømmer du om at arbejde i et mindre børnehus, hvor fællesskabet i vuggestuen og børnehaven er højt prioriteret, så er jobbet måske lige noget for dig.
Vi er en del af Ry dagtilbud der består af 7 individuelle børnehuse rundt omkring i Ry, alle med deres aget særkende. Stillingen her, er med mulighed for fastansættelse i et af dagtilbuddets børnehuse.
Vi kan tilbyde en hverdag, hvor vi har fokus på de gode læringsmiljøer, relationer og kvalitet i arbejdet i et aktivt og udviklende inde og udeliv. Her er der plads til de gode, skøre og opfindsomme ideer krydret med en god portion humor og kreativitet.
Vi er et hyggeligt lille Børnehus midt i Ry. Vores nabo er det nyere plejecenter Fællesskabernes Hus. Vi kommer i huset med en gruppe børn ca. en gang om ugen, og i samarbejde med deres musikterapeut laver vi sang og musik sammen med de ældre mennesker, samt tøndeslagning til fastelavn.
Vi er også for nylig blevet certificeret af Sangglad Mini for de 0-3 årige børn. Certificeringen er et løfte til børn og forældre om, at her spiller sang og musik en vigtig rolle.
Børnehuset har tidligere eksisteret som børnehave, og efter en renovering medio august 2019 genåbnede vi igen den gamle børnehave.
I kælderen har vi et dejligt stort rum, som vi bruger til leg, sang og motorik.
Vi har en god lukket legeplads med gamle træer, bålplads og meget mere….
Vi har let adgang til skov, sø og natur, biblioteket og Ry hallen, som vi benytter os en del af.
I hjertet af huset dufter der hver dag fra køkkenet af bagværk og veltillavet mad.
I huset lægger vi vægt på et godt og givende forældre- og personalesamarbejde. Vi ønsker pædagoger, der er omsorgsfulde, tillidsvækkende, positive, engagerede og som vil være med til at udvikle det pædagogiske arbejde.
Fællesskabet i huset er en væsentlig værdi for os, et fællesskab hvor legen og det sociale liv er i fokus.
Hvem er du?
- Du er nærværende og tydelig i både mimik og kommunikation og har gode samarbejdsevner.
- Du har en anerkendende tilgang til børn og voksne.
- Du formår at holde overblik, og ved hvornår du skal tilbyde eller selv bede om hjælp.
- Du har en faglig og kreativ interesse for arbejdet.
- Du har humoren med på dit arbejde.
- Du kan reflektere over egne og andres handlinger og holdninger
Yderligere informationer...
Har du spørgsmål, eller lyst til et besøg, så kontakt Daglig leder: Ida.monrad@skanderborg.dk eller på telefon 24 45 33 62.
Se også vores hjemmeside
Frist
Ansøgningen samt relevante bilag skal være os i hænde senest 10. oktober.
Vi påtænker ansættelsessamtaler i uge 43
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.