Har du en stærk kombination af teknisk forståelse, gode kommunikationsevner og erfaring fra en politisk styret organisation, er du måske den, vi leder efter! Vindues Industrien søger en dynamisk og engageret sekretariatsleder, der kan navigere i både tekniske detaljer og strategiske beslutninger.
Om Vindues Industrien
Vi er en brancheforening, der arbejder for at varetage de tekniske og politiske interesser for vinduesproducenter i Danmark. Vi repræsenterer knap 100 virksomheder med en samlet omsætning på ca. 6,5 mia. kroner, hvoraf knap 25 pct. knytter sig til eksport.
Vi samarbejder med myndigheder, organisationer og leverandører for at sikre høj kvalitet og tillid til branchen. Vi er en forening i DI, og sekretariatet består af dig og en kollega, som arbejder tæt sammen med vores øvrige kolleger i DI. Hovedparten af Vindues Industriens medlemsvirksomheder ligger i Jylland, og derfor er sekretariatet placeret i DI’s lokaler i Aarhus. Det vil være muligt at løfte en del af opgaverne fra Industriens Hus i København.
Om jobbet
Som ansvarlig for Vindues Industrien vil du spille en central rolle i at drive foreningens arbejde fremad. Dine hovedopgaver vil være at:
- varetage medlemmernes teknisk-faglige interesser overfor myndigheder, bygherrer og øvrige aktører i samarbejde med kolleger i DI.
- betjene Vindues Industriens bestyrelse og tekniske udvalg og sikre fremdrift i foreningens arbejde.
- etablere samarbejde med beslægtede brancheforeninger i ind- og udland – herunder vores europæiske brancheorganisation Euro Windoor.
- sikre teknisk oplysning og bistå i løsningen af fælles tekniske spørgsmål for branchen.
- vedligeholde og udvikle foreningens "Tekniske Bestemmelser for DVV", som er medlemmernes fælles kvalitetsstandard for fremstilling af vinduer og yderdøre.
- have ansvar for den strategiske kommunikation med medlemmer og eksterne interessenter.
Om dig
Vi forestiller os, at du har:
- interesse i at påvirke og udvikle de tekniske krav til vinduer.
- erfaring fra en politisk styret organisation eller brancheforening.
- stærke strategiske evner og en god økonomisk og teknisk forståelse.
- evne til at skabe relationer og samarbejde bredt både internt og eksternt.
- en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau, gerne kombineret med erfaring fra byggefaget eller en beslægtet industri.
Sammen med din kollega har I stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, hvor du har det overordnede ansvar. Din stilling er uden personaleansvar, og du ansættes i DI med reference til DI’s chef for Dansk Byggeindustri i DI Byggeri og til Vindues Industriens bestyrelse.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send din motiverede ansøgning og CV via ansøgningsknappen senest 6. november. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Dansk Byggeindustri, Søren Cajus, på mobil/SMS 28511969.
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
- Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
06-11-2024
Hjemmeside:
http://www.danskindustri.dk
Kontoradresse:
H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V