Job Opportunities in Denmark


September 12, 2024

Flådestation Frederikshavn

Frederikshavn

OTHER


Navigationsbefalingsmand til Division 34 (FRONTEX) OS Frederikshavn

Vil du være en del af en nyoprettet division, med nybyggede fartøjer, der er indsat i missionsområde 24/7/365 langt fra Danmark?

Er du en dygtig navigatør og sømand, der besidder et godt overblik, og vil du være med til at beskytte Europas ydre grænse i en spændende og anderledes sejlende tjeneste?

Om os

3. Eskadre er kendetegnet ved en fast og kendt planlægning, hvori arbejds- og familieliv kan gå op i en højere enhed og der tages hensyn til den enkelte medarbejders behov.

Division 34 er en ny division og en del af Søværnets 3. Eskadre, hvori det danske Coastal Patrol Boat (CPB) bidrag i FRONTEX opstilles. Division 34 består af en ledelsessektion med en chef og en teknikbefalingsmand, som varetager styrkeproduktion og sagsbehandling. Sektionen har ansvaret for divisionens ledelse, planlægning, vedligehold og forsyning, herunder bemandingen af de to operative enheder.

FRONTEX er det europæiske grænse- og kystvagtsagentur. Danmark støtter bl.a. FRONTEX med et patruljefartøj (CPB) med mandskab fra politiet og Søværnet hele året.
CPB-bidraget ved FRONTEX består af 24 faste medarbejdere, fordelt med 6 Fartøjsfører, 6
Navigatører, 6 Maskingaster og 6 Dæksgaster.
I juni 2024 flyttede bidraget til øen Lampedusa i Italien, hvorfra opgaverne nu løses.

Der tilgår i slutningen af 2024 DIV 34 to nye fartøjer, som er designet og bygget til de krav som operationen i Middelhavet stiller. To helt nye og meget kapable patruljefartøjer med farter på 35+ kn. fremdrevet med waterjet.

Om stillingen

FRONTEX er det europæiske grænse- og kystvagtsagentur. Danmark støtter bl.a. FRONTEX med et patruljefartøj (CPB) med mandskab fra politiet og Søværnet hele året.

Opgaven for CPB-bidraget er overvågning af Europas ydre grænser. Fartøjerne har siden juni 2024 opereret fra Lampedusa i Italien.
Lampedusa kaldes for ”porten til Europa” og oplever en stor tilstrømning af migranter, som ønsker ophold i EU. Italien har løst denne opgave i over 10 år, i de sidste mange år med hjælp fra skiftende FRONTEX samarbejdspartnere, og er derfor meget rutinerede og kompetente i denne opgave og har på kort tid fået et godt samarbejde op og køre. Der er mange myndigheder og enheder samlet på den lille ø, og den direkte koordination sker med Guardia di Finanza.
Den primære opgave er i øjeblikket ombordtagning, slæbning og eskorte af migranter til sikker modtagelse og registrering af myndighederne i land, samt herudover regulær søredning (SAR).

Som fartøjets navigatør er du en aktiv og ansvarshavende del af bidraget. Du er fartøjsførerens stedfortræder og nærmeste sparringspartner i besætningen. Til søs er du vagtchef og besidder en central rolle i fartøjets operative opgaveløsning.
I perioder kan det blive rutinepræget, men tingene skal oftest gå stærkt, når der sker noget, så det er vigtigt, at fartøjet hele tiden opretholder et højt operativt niveau. Derfor skal du både kunne lede og opretholde et højt fagligt niveau i perioder med lav aktivitet, og kunne holde hovedet koldt og gå forrest, når der er pludseligt er mange opgaver.

Det er vigtigt, at du har gjort op med dig selv, om du er klar til at indgå i opgaver, hvor der kan være mange afslutninger på en operation til søs. Migranterne er ofte længe undervejs, og der er en risiko for at den lange tur over Middelhavet desværre ikke ender lykkeligt.

Udsendelsesperioderne vil som udgangspunkt være af en varighed på 5-6 uger, hvor de seks
besætninger indgår i en rullende tørn, med to besætninger afsted af gangen. Det betyder, at der skal forventes minimum 130 dage i området om året. Da besætningerne ikke er fast sammensatte, betyder det at der en vis fleksibilitet i tørnen..

Under din udsendelse vil du blive indkvarteret i land, og dele patruljerne med den anden besætning. Det fungerer i praksis således, at der er to dage med patruljer af 6-8 timers varighed og efterfølgende to patruljefrie dage med dagligt arbejde eller træning af procedurer.

Du repræsenterer Søværnet og Forsvaret og skal desuden agere i og uden for tjenesten i forhold til FRONTEX ”Code of Conduct”. Det er vigtigt, at du har forståelse for andre kulturer og traditioner, da det fordrer et godt samarbejde gennem interaktion med de lokale samarbejdspartnere.

Hjemmeperioden bruges på afspadsering, uddannelse, kursus, eventuelle udpegede ansvarsområder og opretholdelse af kvalifikationer. Hvis du ønsker det, er der ligeledes mulighed for udlån til andre enheder.
Der afholdes halvårligt enhedsuddannelse hjemme i Danmark, til opretholdelse af Q’er i forbindelse med udsendelserne.

Du vil få fast tjenested i enten KORSØR eller FREDERIKSHAVN. Det er op til dig.

Om dig

Vi søger en struktureret befalingsmand med personlig gennemslagskraft baseret på en god menneskelig forståelse.
Du har gode samarbejdsevner og lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere, skabe forståelse for opgaven og for at få alle til at trække i samme retning.
Du skal kunne lede med respekt og anerkendelse, da besætningen er lille, kræver det, at opgaver løses med en stor grad af selvstændighed og med frihed under ansvar. Du har en professionel tilgang, bidrager positivt til den samlede opgaveløsning, og sætter en ære i at levere et godt resultat.
Du skal være god til at kommunikere i et klart og sikkert sprog, det være sig mundtligt som skriftligt, såvel til foresatte som til underlagt personel – helst også på engelsk.
Endvidere, er du en loyal medarbejder, som gennem egne holdninger og værdier skaber den kultur, moral og disciplin som støtter op om divisionens, 3. Eskadres og Søværnets kultur og identitet.

Det er derudover vigtigt, at du besidder en vis psykisk robusthed, da patruljerne kan risikere at indebære visse psykiske belastninger, afhængigt af de hændelser der vil komme.

Det forventes, at du er selvstændig og besidder evnen til at aktivere dig selv, og ønsker at lære nyt. Du opsøger selvstændigt arbejdsopgaver og sætter en ære i at levere et godt resultat og derved være med til at bidrage til divisionens samlede opgaveløsning.

Under udsendelse er der et stort socialt sammenhold med mange fællesaktiviteter. Der er både plads til at tage stor del i aktiviteterne, men også til at trække sig lidt tilbage hvis man har behov for det. Som udgangspunkt er det dog en fordel, at man i et vist omfang involverer sig i de fællesaktiviteter, da de er en af elementerne til opbygningen af det gode samarbejde besætninger og politi imellem.

Du skal have gennemført en navigatorisk uddannelse, som minimum en kystskipperuddannelse. Det er en fordel, men ikke et ultimativt krav, at du har erfaring som navigationsbefalingsmand på mindre enheder.

Ansættelsesvilkår

Dette opslag omfatter oversergenter, stillingen er slået op på flere niveauer. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat.

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast tjenested vil være Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til CH DIV 34 KL Caspar Fiedler Fjeldborg, 3E34-CH@mil.dk eller telefon: 2542 9844.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 29. september 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. december 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. Eskadre
3. Eskadre i Søværnet omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling. Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver. 3. Eskadres enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af kadetter. Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af flådestationerne i Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed med decentralt placerede enheder rundt om i landet. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 12, 2024

Forsvaret
Navigationsbefalingsmand til Division 34 (FRONTEX) SSG Frederikshavn

Frederikshavn

View Details

September 12, 2024

Flådestation Frederikshavn
Navigationsbefalingsmand til Division 34 (FRONTEX) SG Frederikshavn

Frederikshavn

OTHER

View Details

September 11, 2024

Marius Pedersen
Spule/slamsugeroperatør lærling - Division FKSSlamson - Gredstedbro

Gredstedbro

OTHER

View Details

September 18, 2024

Udenlandske stillinger – Forsvarsministeriets område
Ustationering: Ingeniørofficer til ENGRC ved Multinational Division North

København

OTHER

View Details

September 16, 2024

Marius Pedersen
Kørselsassistent – Division Special Affald - Herning

Herning

View Details

September 16, 2024

Marius Pedersen
Slamsugerchaufførmedhjælper/bagmand - Division FKSSlamson - Randers

Randers

View Details

New Jobs from This Company


October 15, 2024

Flådestation Frederikshavn
Skibsassistent - ubefaren eller befaren - til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

OTHER

View Details

October 15, 2024

Flådestation Frederikshavn
Kampinformationsbefalingsmand til 3. besætning i THETIS klassen

Frederikshavn

OTHER

View Details

October 15, 2024

Flådestation Frederikshavn
Bager eller Bagværker som ønsker variation i arbejdsopgaver til Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

OTHER

View Details

October 15, 2024

Flådestation Frederikshavn
Gastronom med specialet kok til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

OTHER

View Details

October 14, 2024

Flådestation Frederikshavn
Karrierevejledere til HR-partnersektionen ved Søværnet i Frederikshavn

Frederikshavn

OTHER

View Details