Har du lyst til at gøre Jylland lidt grønnere ved at sælge affalds- og genanvendelsesløsninger til små og store erhvervsvirksomheder? Grønt fokus fra global virksomhed I Danmark er vores kerneopgaver lige nu, at vi indsamler og transporterer affald, men vi har ambitioner om at etablere os bredere og grønnere på det danske marked. Globalt er vi førende inden for genanvendelse af råstoffer, rensning af spildevand samt at skabe energi fra affald. Med et mix af varme leads og canvas-emner i ryggen, bliver du vores talerør, idet du står for kontakten til potentielle kunder i det Jyske. Du giver dem miljørådgivning og forklarer dem om de lovgivningsudfordringer, de står over for i fremtiden samtidig med, at du lægger vægt på de grønne fordele, vi giver. Og vigtigst af alt, så forvandler du nysgerrige forretningsdrivende til nye kunder. Herudover vil du:
få en vigtig rolle i at drive vores fremtidige vækst
have hovedfokus på at identificere og opbygge nye kunder i vores kundeportefølje
være REMONDIS’ ansigt udadtil og sikrer, at vi har en professionel dialog med vores kunder
rapportere og opdatere løbende i vores CRM-system
være struktureret og god til at følge op
have mange bolde i luften hver dag og samtidigt formå at holde overblikket og følge opgaver til dørs
deltage i interne salgsmøder, hvor vi diskuterer vores salgsstrategi
sparrer med afdelingen omkring fremtidens forretningsmuligheder.
Du er selvstændig, men kan kommunikere med alle typer På trods af vores tværfaglige indstilling kommer du til at skulle arbejde meget selvstændigt. Det er derfor en forudsætning, at du er god til at klare dig på egen hånd og kan tænke proaktivt, når du planlægger dit arbejde. Da mange af dine salgsopgaver er opsøgende, er det vigtigt, at du er vedholdende og har nemt ved at sætte dig ind i kundernes behov. Du skal trives i den kommunikerende og lyttende rolle og evne at tale med alle i øjenhøjde, da vi tilbyder vores services til alt fra den lille slagter til den helt store produktionsvirksomhed. Desuden forventer vi, at du:
har dokumenteret erfaring med B2B-salg
kender til de små ”lokale” områder mellem Aarhus og Aalborg
taler og skriver dansk på højt niveau
kan begå dig på et mellem niveau på engelsk
er vant til at arbejde i et CRM-system
er fortrolig med Office 365-pakken.
I Jylland sidder vi klar til at byde dig velkommen i vores team. Her er fuld af liv og aktivitet og altid plads til sparring. Du vil også sparre en del med salgsteamet på Sjælland. Hos os får du en konkurrencedygtig løn efter kompetencer, der inkluderer både pensionsordning, feriefridage, sundhedsforsikring og personaleforening, hvor vi sammen tager til forskellige sociale arrangementer. Derudover tilbyder vi firmabilsordning. Vores kontor ligger på Mineralvej 21A i Aalborg, hvorfra du har dit udgangspunkt. Dit område vil være Jylland, primært området mellem Aarhus og Aalborg, men der kan være kampagner i andre områder i Jylland, hvor du periodisk vil skulle bearbejde kunder. Du er vores nye miljøkonsulent, er du ikke? Vi kan ikke vente med at høre fra dig, så send os din ansøgning og dit CV via Quick Apply-knappen "Ansøg" senest tirsdag den 12. november 2024 . Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Kun ansøgninger modtaget via linket vil komme i betragtning. Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i regionschef Oliver Bruun Philipp på telefon: 3037 1527. Vi glæder os til at høre fra dig. Om REMONDIS A/S REMONDIS A/S er en del af en af verdens største virksomheder inden for renovation og affaldshåndtering. REMONDIS globalt beskæftiger omkring 40.000 medarbejdere, på 800 lokationer i 30 forskellige lande. Vores kernekompetence i Danmark er indsamling, transport og sortering af affald. Vores kunder er private virksomheder, såvel som kommuner og statslige ministerier og -institutioner. Vi har en ambition om at udvide vores aktiviteter i Danmark, herunder også at sikre fortsat udvikling af teknik, ny viden, engagerede medarbejdere samt at kunne yde den service vores nuværende og nye kunder efterspørger nu og i fremtiden. Du kan læse mere om REMONDIS A/S her og se vores video om REMONDIS A/S her. Jobbet søges via Quick Apply på Jobindex.