Vi søger en stabil og ansvarlig medarbejder der har lyst til, at være en del af vores morgenteam i i morgenmadsrestauranten. Du skal være morgenmenneske med godt humør, et fantastisk overblik og kan få teamet med i en positiv retning. Det kræver du kan klare pressede situationer, du tager initiativ, og ikke bange for at smøge ærmerne op når det går stærkt. Så det vi prøver at sige, er du både skal kunne jonglere med rundstykker, snuppe en dans med støvsugeren og have et godt tag på opvaskemaskinen. Endvidere vil du være med til at stå for indkøb og egenkontrol. På sigt kan der være mulighed for mere ansvar hvori der bl.a. vil indgå vagtplanering, og fordeling af opgaver til hverdage og weekenden. Stillingen er en deltidsstilling, til ca. 30 timer om ugen, fortrinsvis på hverdage, men der kan forventes weekendarbejde i perioder. Vi har åbent 7 dage om ugen 365 dage om året også til jul, nytår og påske. Vi forventer:
Du har erfaring med servicebranchen
Du forstår at yde en smilende og hjælpende service
Du er ansvarsbevidst og voksen
Kan arbejde i et team såvel som selvstændig
Du taler og skriver dansk og engelsk
Du kan lide at arbejde i et til tider travlt og hektisk miljø
Kan lide gæstekontakt
Flexibilitet
Vi tilbyder:
Et alsidigt job i en hotelkæde i rivende udvikling
En spændende og vekslende arbejdsdag
Fantastiske kollegaer og et godt arbejdsmiljø
Løn i henhold til overenskomst
Hotellet: Vil du være en del af Danmarks mest succesfulde lavpriskæde, i en rivende udvikling så er CABINN den rette arbejdsplads for dig. CABINN Hotels A/S er Danmarks største lavpriskæde med 12 hoteller placeret i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Vejle. CABINN Aalborg, ligger i hjertet af Aalborg, er et travlt hotel, med sine 239 værelser og er Aalborgs største hotel på værelsessiden, og byder både forretningsrejsende, konferencegæster og turister velkommen. Vi holder samtaler løbende. Din ansøgning – gerne med billede – ansøg gennem vores hjemmeside https://www.cabinn.com/jobs Spørgsmål kan mailes til Hotel Manager Jan Matthiesen på jm@cabinn.com . Vi glæder os til at høre fra dig.