Job Opportunities in Denmark


September 27, 2024

Vive-Hadsund Pastorat

Hadsund

OTHER


Kordegn/Personaleadministrativ medarbejder

Samarbejdsudvalget i Hadsund Provsti søger en personaleadministrativ medarbejder med tiltrædelse 01.12.2024 eller snarest derefter. Stillingen er på 33 t/uge.
Du skal bl.a.varetage følgende opgaver for sognenes kontaktpersoner
  • Bistå med viden om løn- og ansættelsesforhold i folkekirken
  • Bistå med udøvelse af god arbejdsgiveradfærd
  • Bistå med vejledning omkring ferie, sygdom og andet fravær
  • Bistå kontaktpersonerne i forbindelse med nye ansættelser, fratrædelser, afskedigelser og stillingsændringer
Desuden ligger der følgende opgaver, der løses for sognenes kasserer
  • Betaling af fakturaer og indscanning af disse i regnskabssystemet Brandsoft
  • Afregning af lønninger månedligt via Folkekirkens Lønsystem
Om os
Samarbejdsudvalget består af kontaktpersonerne fra de 11 sogne, der er i provstiet, samt kassererne fra 10 af disse. Du får derfor en bred kontaktflade og kommer med tiden også til at kende alle vore knap 50 ansatte.

Vores samarbejdsaftale fra 2020 kan findes på Aalborg Stifts hjemmeside.
Din nærmeste kollega er vores regnskabsfører, der er ansat af samme udvalg, som dig.
Der tilbydes en kontorarbejdsplads, men det vil også være muligt at varetage jobbet fra en hjemmearbejdsplads.
Om dig
Opgaverne, der skal løses, er af både administrativ og vejledende karakter, alt efter menighedsrådenes behov. Du skal derfor gerne besidde både ordenssans og systematik bag et skrivebord, men også evnen til at spørge ind og have en god dialog med dine brugere. Det er vigtigt, at du har en pragmatisk tilgang uden at give køb på de principper, som du skal stå på mål for.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til HR på det folkekirkelige eller statslige område, ligesom det vil være et klart plus, hvis du har kendskab til Folkekirkens Lønsystem (FLØS) og Brandsoft.
Det er imidlertid en stilling, der ikke findes mange af, og der vil kunne finde oplæring sted. Det er vigtigt, at du selv kan søge viden, når du møder opgaver, du ikke kender svaret på.


Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Vive Hadsund Sogns Menighedsråd beliggende Kirkegade 8, 9560 Hadsund

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk .
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 426.538,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.193,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 921,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 379.000 kr. årligt ved ansættelse på 33 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Formand for samarbejdsudvalget og kasserer i Øster Hurup Sogns Menighedsråd Inge Østergaard på telefonnummer 26248469 eller regnskabsfører Erik Lassen på telefonnummer 25271007.
Ansøgningen med relevante bilag fremsendes på mail til 9216fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 21.10.2024.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 28.10.2024
Samarbejdsudvalget kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 15, 2024

Københavns Kommune
Studentermedarbejder til Vielseskontoret

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Køkkenmedarbejder til vuggestuen Barndommens Gade

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Ambitiøs akademisk medarbejder med analytisk blik og talforståelse til stabsfunktion i Jobcenter København

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Accountor
Ansvarsbevidst allround Økonomi medarbejder til Scanavo

Taastrup

View Details

October 15, 2024

SATS Group
Customer Care medarbejder til SATS KBH - Sluseholmen

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Nordisk Ministerråd
NAPA - Nordens Institut i Grønland søger en halvtidsprojektmedarbejder til Info Norden

København

OTHER

View Details