Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en klinisk underviser til tandlægeuddannelsens bachelor- og kandidatklinik pr. 1. november 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en deltidsstilling på 6 timer ugentligt om fredagen i tidsrummet kl. 08.00-14.00. Stillingen er i første omgang af 2 års varighed. Tidsbegrænsningen skyldes bekendtgørelsesmæssige krav, hvor vi efterfølgende har mulighed for at genansætte varigt, og er dermed ikke udtryk for en intention om en kortvarig ansættelse.
Som klinisk underviser på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som klinisk underviser er dine primære opgaver praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende i cariologi/tandsygdomslære, parodontologi, fast og aftagelig protetik, samt i mindre omfang endodonti.
Vi er i øjeblikket i gang med at implementere en ny studieordning på tandlægeuddannelsen, og du vil derfor i de kommende år få rig mulighed for at deltage i en spændende udvikling af uddannelsen.
Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområder gennem klinisk undervisning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger. Du bliver en del af et godt kollegialt fællesskab med gode muligheder for faglig udvikling og sparring, og en del af et team på mere end 30 engagerede kliniske undervisere, som refererer til uddannelseslederen for klinisk undervisning på tandlægeuddannelsen, Caroline Bindslev Hørsted.
Dine kompetencer
Du er uddannet tandlæge, med dansk autorisation som tandlæge og med ret til selvstændigt virke. Du har praktisk klinisk erfaring, samt har erfaring med eller lyst til klinisk undervisning inden for de aktuelle fagområder. Du har en pædagogisk didaktisk tilgang til din undervisning eller ønske om opkvalificering.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver dansk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Caroline Bindslev Hørsted tlf.: +45 2326 6321.
Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansættelsesperiode
Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.
Ansættelsesgrundlag
- Ansættelse som klinisk lærer forudsætter relevant kandidateksamen.
- I de tilfælde hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6.
- Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold beskrives yderligere i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
- Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, skal uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’
- Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
- Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.