Til vores moderne klink centralt i Sønderborg, søger vi en klinikassistentelev, vi er åbne for både kandidater som har gennemført grundforløb eller ny mesterlære.
Stillingen
Du får en spændende hverdag med en bred pallette af opgaver og du vil løbende blive introduceret til nye opgaver og vil naturligvis få en uddannelsesplan.
Du vil referere til klinikleder, Vera Gjelstrup, som er ansvarlig for klinikkens daglige drift og personalet. Vera er en nærværende leder, som ligger vægt på at alle trives og sørger for en god stemning
Klinikken
Klinikken er placeret centralt i Sønderborg og har mange faste patienter.
Du bliver en del af et stærkt og engageret team bestående af tandlæger, en tandplejer, klinikassistenter, en klinikassistentelev, to partnertandlæger og en klinikleder. Derudover har vi en kæbekirurg som kommer én dag hver anden uge og klinikken fungerer som henvisningsklinik.
Vi arbejder tæt sammen i et miljø, hvor faglig sparring og kontinuerlig udvikling er i højsædet.
Der er en positiv og god atmosfære på klinikken, hvor alle er indstillede på at hjælpe hinanden.
Dig
Du har muligvis færdiggjort grundforløbet alternativt kan du starte din uddannelse direkte hos os i ny mesterlære, vi er åbne for begge dele.
Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab.
Du kommer til at indgå i klinikkens daglige drift og det er derfor vigtigt at du har lysten til at lære og prøve nye ting i en alsidig hverdag hvor du kan være med til at gøre en forskel.
Vi tilbyder
En uddannelse som klinikassistent, med mulighed for fastansættelse i virksomheden efter endt uddannelse.
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 28 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over i 2022 at være blevet certificeret i Great Place to Work.
Vi tilbyder kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har.
Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget, og til dette formål holder vi blandt andet interne kurser og bruger vores eget uddannelsescenter Colosseum Academy.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder, Vera Gjelstrup på Vera.Gjelstrup@colosseumklinikken.dk eller Talent Acqusition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.