Om Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsen er en unik velfærdsorganisation. Vores erfaring og viden, vores nysgerrighed efter at finde løsninger, der hjælper det enkelte menneske, samt vores stærke og levende værdigrundlag har gennem mere end 160 år placeret os centralt i det danske velfærdssamfund – dengang som nu.
Med afsæt i et diakonalt menneskesyn er vi til stede i vores omverden dér, hvor der er brug for os. Dér, hvor vores faglighed, medmenneskelighed og ordentlighed gør en forskel for hvert enkelt menneske, vi hjælper, og for det samfund, vi er en del af.
På Diakonissestiftelsen ser vi altid mennesket. Vores mål er at yde den bedste indsats og skabe positiv forandring, der styrker og udvikler menneskers livskvalitet og livsmestring.
Vi glæder os til at møde dig.