Job Opportunities in Denmark


September 20, 2024

Finanstilsynet

Taastrup

OTHER


Jurist med interesse for IPR og bekæmpelse af ulovlige kopivarer

Har du lyst til at blive en del af en koncern, der udfordrer dit talent og giver gode karrieremuligheder? Er du samtidig en dygtig jurist, og brænder du for at bidrage til, at danske virksomheder selv høster frugten af deres hårde arbejde - i stedet for at kopister gør det? Patent- og Varemærkestyrelsen søger en ny kollega, der vil være med til at styrke danske virksomheders innovation og vækst gennem udnyttelse af IPR. Vil du være med til at præge udviklingen indenfor bekæmpelse af IPR-kriminalitet?
Om jobbet
Du bliver en del af sektionen IP Håndhævelse & Netværk, som bl.a. er sekretariat for Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser. Netværket består af 11 myndigheder, som samarbejder om at bekæmper IPR-kriminalitet, og som herunder driver oplysningshjemmesiden www.jegvælgerægte.dk. Sektionen vejleder også forbrugere, virksomheder og myndigheder om bekæmpelse af kopivarer og reglerne på området. Sektionen bidrager desuden til politikudvikling og deltager i møder og forhandlinger på nationalt og internationalt niveau i relation til IPR-håndhævelse og bekæmpelse af kopivarer. Det kan fx være møder i Det Europæiske Observatorium for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder og i World Intellectual Property Organization. Sektionen varetager også ministerbetjening på området og bidrager med viden om kopivarer til awareness-indsatser, herunder til forbrugerkampagner og vores undervisningsmateriale til skoler. Du vil blive en central del af denne indsats, mens andre i sektionen bl.a. har fokus på samarbejder med eksterne om at nå ud til virksomheder og uddannelsessystemet med viden om IPR.
Om dig
Du er cand.jur. eller cand.merc.(jur) med stærke juridiske og analytiske kompetencer og har måske erfaring fra centraladministrationen, en privat virksomhed eller et advokatkontor. Hvis du er nyuddannet med interesse for IPR, og har lyst til at udvikle dig inden for området, ser vi også gerne en ansøgning fra dig, da du vil få en grundig oplæring og løbende sparring og feedback.
Som person er du:
  • Proaktiv og har et stærkt personligt ”drive”
  • Fleksibel og stærk holdspiller med fokus på at få opgaverne løst
  • Handlekraftig, kvalitets- og deadlinebevidst
  • Stærk i skriftlig og mundtlig formidling på dansk og engelsk
  • Udadvendt og god til at formidle viden om komplicerede emner letforståeligt og præcist til både virksomheder, forbrugere og det politiske system.
  • Indstillet på en vis rejseaktivitet (evt. også ifm. det kommende EU-formandskab.
Om os
Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret del af Erhvervsministeriet. Vi er ca. 200 medarbejdere, der arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmark. Vi er lokaliseret i henholdsvis Taastrup og Ikast - dit arbejdssted bliver i Taastrup.
Sektionen er placeret i enheden Kommunikation & Marketing med i alt 11 dedikerede medarbejdere med høj faglighed og stærke ambitioner. Vi arbejder i åbne kontorer, har højt til loftet, en uformel omgangstone og stor berøringsflade med resten af styrelsen, departementet og mange eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland.
I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, gratis parkering, kantineordning samt mulighed for hjemmearbejde – omfanget heraf er dog afhængigt af arbejdsopgaverne og sker efter aftale med nærmeste personaleleder.
Information og ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så klik på ”Søg stillingen” til højre i annoncen eller via vores hjemmeside http://www.dkpto.dk/job senest 20. oktober 2024. Læg venligst dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 43 og 2. samtaler i uge 44.
Du ansættes som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Stillingen forventes tiltrådt den 1. december 2024 eller snarest derefter. Der vil blive anvendt tests i rekrutteringsprocessen. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Barbara Suhr-Jessen på telefon 6168 7710.


Ansøgningsfrist
20-10-2024
Hjemmeside
dkpto.dk
Arbejdssted
Taastrup
Kontakt
Zenia Lotus Hansen
91 33 70 61
Barbara Suhr-Jessen

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 12, 2024

Statens Serum Institut
Jurist til direktionssekretariatet på Statens Serum Institut

København

OTHER

View Details

September 16, 2024

Energistyrelsen
Løsningsorienteret jurist til Grøn Strøm i Havvindsenheden

København

OTHER

View Details

September 13, 2024

Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden søger skarpe jurister til håndhævelse af den forbrugerbeskyttende lovgivning

Valby

OTHER

View Details

September 12, 2024

Energinet
Jurist med interesse for data og sikkerhedsregulering

Fredericia

View Details

September 17, 2024

Digitaliseringsstyrelsen
Forretningsorienteret jurist med interesse for digitalisering og IT-kontrakter

København

OTHER

View Details

September 16, 2024

Politiområdet, Ejby
Rigspolitiet søger jurister

Glostrup

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


September 20, 2024

Finanstilsynet
Jurist med interesse for IPR og bekæmpelse af ulovlige kopivarer

Taastrup

OTHER

View Details

September 18, 2024

Finanstilsynet
Erhvervsministeriet søger piccolo/piccoline til Minister- og Departementschefsenheden

København

View Details

September 17, 2024

Finanstilsynet
Kommunikationschef til Finanstilsynet

København

View Details

September 13, 2024

Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden søger skarpe jurister til håndhævelse af den forbrugerbeskyttende lovgivning

Valby

OTHER

View Details

September 13, 2024

Finanstilsynet
IT-revisor til tilsyn med den finansielle sektor

København

View Details