Er drift af Enterprise IT-miljø lige dig?
DR's IT-Infrastruktur er på udkig efter en ny medarbejder til vagtteamet (1 og 2. linjesupport), som har lyst til og erfaring med at arbejde med infrastruktur i større virksomheder. Du vil sammen med resten af teamet få et stort ansvar for at sikre driftsstabiliteten på DR’s tekniske platforme. En vigtig funktion, der er med til at sikre, at DR kan levere indhold til danskerne på rette tid og sted.
Stillingen
Du kommer til at indgå i Infra Microsoft vagt-teamet, som består af 6 dygtige og dedikerede teknikere. Her vil du primært indgå i en vagtordning, der skal sikre den daglige drift ud fra MS SCOM-overvågning og Service Now tickets.
Vagtrollen består i at yde 2. linje support af DR’s samlede infrastruktur med henblik på at opretholde tæt på 99,9 % oppetid på DR’s systemer. Der indgår et tæt samarbejde med 3. linje support, som kan være resten af DR’s teknologi organisation eller leverandører.
Helt lavpraktisk vil vagtens arbejdstid variere i tidsrummet mellem kl. 05:00 og 23:30 på hverdage. I weekender og helligdage kan der være rådighedsvagter hjemme fra mellem kl. 05:00 og 23:30.
Du vil også deltage i spændende projekter, hvor du vil få en vigtig rolle i at sikre god og stabil implementering og idriftsættelse. Aktuelt har teamet fokus på Azure Stack, Azure AVD, Automatisering via Powershell og konsolidering af eksisterende løsninger.
Da DR har mange systemer og teknologier, er der er rig mulighed for fortsat at udvikle sig i takt med nye spændende teknologier indføres.
Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse som fx datafag-tekniker eller tilsvarende
- Har erfaring med support og overvågning af backend-systemer og derfor med god forståelse for sammenhængen i en kompliceret infrastruktur – HW, SW, DB, Applikationer, netværk etc.
- Har indgående kendskab til MS Windows servere (2016, 2019, 2022)
- Har god viden mht. Power Shell scripts og benyttelsen af disse
Som person har du et positivt sind, udviser initiativ og tager ansvar for dine opgaver. Du er servicemindet ligesom du er en dygtig formidler, da du vil få en del direkte kontakt med brugerne. Vi lægger vægt på at du kan arbejde selvstændigt, udviser fleksibilitet og at du er indstillet på at arbejde i skiftende tidsrum. Vi håber at du har lyst til at være en del af et godt og uformelt kollegafællesskab.
Om DR Teknologi – Infrastruktur
DR’s IT-Infrastruktur er varieret og kompleks. Vi favner bredt fra medie- og broadcastsystemer til Office 365 og web. Infrastrukturafdelingen varetager både udvikling og drift af infrastrukturen i DR. Der er rig mulighed for at udvikle sig - både inden for Microsoft produkter, Cloudplatforme og Infrastruktur generelt. Du vil indgå i et team af Microsoft Server specialister, med stor erfaring og et rigtig godt og imødekommende kollegaskab.
DR Teknologis målsætning er at være den foretrukne samarbejdspartner over for resten af DR. Vi lægger derfor vægt på det gode samarbejde og den faglige stolthed. For at opnå dette, bruger vi aktivt MUS og Teambuilding som greb, der understøtter vores faglige og personlige udvikling ligesom vi prioriterer trivsel på arbejdspladsen.
Praktisk
Vi tilstræber trods skiftende arbejdstider at bevare en god balance mellem privatliv og job. Dvs. 37-timers arbejdsuge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lasse Hansen på mail: lhn@dr.dk .
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger ved at klikke ”Søg stillingen” i højre side.
Ansøgningsfristen er den 3/11 2024. Vi afholder samtaler løbende.