Intern salgs- og administrationsmedarbejder til Worm ApS
Vi søger en passioneret og serviceminded person, der brænder for intern salgssupport og administrationsopgaver til en nyoprettet stilling på kontoret i Nykøbing Mors. Lyder dette spændende så er det måske dig, vi leder efter hos Worm Ap S. Om virksomheden: Worm Ap S er en innovativ familievirksomhed med over 50 års erfaring inden for metalbranchen. En dynamisk virksomhed, som er specialiseret i rørbukning til en bred vifte af industrier, både i indland og udland. Vi er kendt for at levere kvalitetsprodukter og da vi ofte er med i udviklingsfasen hos vores kunder, stræber altid efter den bedste innovative løsning. Vi er et engageret team på ca. 20 medarbejdere, der alle bidrager til en positiv og produktiv arbejdsplads på Nykøbing Mors, hvor mangfoldighed og diversitet trives. Arbejdsopgaver:
Kunde- og salgssupport for vores eksisterende og potentielle kunder.
Administrativ ordreoprettelse & fakturering i nyt ERP-system (Uniconta).
Tilbudsgivning og opfølgning på mail og telefon.
Daglig brug af vores CRM-system til kundehåndtering.
Systematisk opfølgning på egne opgaver og deadlines.
Ad hoc opgaver fx oprettelse af varer, kunder, leverandører mv. i Uniconta.
Kvalifikationer:
Erfaring med salgssupport og administration.
Teknisk forståelse, gerne erfaring fra produktionsvirksomhed.
Gode sprogkundskaber i både engelsk og tysk.
Erfaring med udvikling af eksportmarkeder er en fordel.
Evner til at implementere og følge en markedsføringsstrategi.
Trives med selvstændige opgaver i en lille organisation.
Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen på kontoret i Nykøbing.
Vi tilbyder:
En konkurrencedygtig lønpakke inklusive pension.
Et engageret og støttende arbejdsmiljø, hvor gode ideer værdsættes.
Mulighed for faglig og personlig udvikling i takt med virksomhedens vækst.
Ansøgning: Er du klar til at tage springet og blive en del af Worm? Send din ansøgning og CV til Egon Worm på worm@worm.dk. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse efter aftale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Egon Worm på 22 38 88 44.