HULiGENNEM søger en universitetspraktikant (Nyborg)
Har du lyst til at være med til at forme og præge Danmarks nye public service-lydunivers til børn mellem 3 og 13 år? HULi GENNEM går i luften d. 25. november 2024, hvor vi lancerer med en helt ny app og hjemmeside, der danner base for vores univers. Hver uge skal der produceres både liveradio og podcasts til børn i alderen 3-13 år. Vi producerer både originalt fakta- og fiktionsindhold inden for genrerne nyheder, drama, samfund, kultur, musik, viden, underholdning, ro og nærvær. Vi tilbyder dig:
At være med til at opbygge et helt nyt lydunivers til børn.
At være med til at forme din egen praktikstilling, hvor du kan prøve kræfter med fiktion, fakta, nyheder og live-radio til børn.
At være en del af en produktionsproces fra A-Å.
At være en del af et kreativt fællesskab med højt humør.
En god og inspirerende arbejdsplads med en masse erfarne kollegaer.
Vi søger dig, der:
Brænder for at lave indhold til børn.
Enten kan klippe eller har lyst til at lære det.
Har lyst til at prøve kræfter med lydmediet.
Elsker at få idéer og kan følge dem til dørs.
Det vigtigste er, at du er en holdspiller, har god energi og er ivrig efter at producere kvalitetslyd til børn – vi kan lære dig resten! Det praktiske:
Vi søger en praktikant til vores redaktion i Nyborg tæt ved stationen med start senest d. 1. februar 2025. Send din ansøgning nedenfor senest d. 15. november 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte nyhedsredaktør Maja Adjoa på: maja.adjoa@dererhuligennem.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! Læs mere om HULi GENNEM her.