Syntes du at sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø er spændende og vigtigt? Trives du med at arbejde tværorganisatorisk i en virksomhed hvor et godt og sikkert arbejdsmiljø er et must? Så er denne stilling sikkert den rette mulighed for dig. ”Vi har stor fokus på et sikkert og godt arbejdsmiljø og vil gerne blive endnu bedre. Derfor tilfører vi med denne stilling yderligere ressourcer til området.” udtaler Operations Director Peter Pedersen. Velkommen til CRH Products Hos CRH Products arbejder omkring 150 dedikerede kolleger fordelt på seks lokationer i Danmark. Vores omfattende produktsortiment spænder bredt fra belægning, støttemure og blokke til rør- og brøndsystemer. CRH Products er en del af CRH i Danmark, som også omfatter CRH Concrete, Magnus Holm, Bedsted Lø Grusværker og Gunderup Grus- og Stenleje. På landsplan beskæftiger CRH cirka 1.500 medarbejdere fordelt på 20 lokationer inden for råhusbyggeri, råstoffer samt belægning og rørsystemer. Fokus på bæredygtighed er en strategisk prioritet for os. Det er vores mål at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer vores verden. Se mere på www.crhproducts.dk Stillingen Overordnet set får du en række opgaver indenfor områderne Sikkerhed, Arbejdsmiljø og Miljø. De vigtigste opgaver omfatter:
Planlægning og gennemførelse af sikkerhedskampagner
Afholdelse af AMO- og sikkerhedsmøder
Sikre lovpligtige eftersyn
Deltage i og følge op på AT-besøg
Gennemføre sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsaudit
Rapportering til koncernen
Diverse ad hoc-opgaver.
Dine opgaver er tværorganisatoriske og dækker alle syv fabrikker. Du har et tæt samarbejde med produktionslederne på de enkelte fabrikker samt sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen i den danske del af CRH-koncernen. Som vores nye kollega får du en nøglerolle i afdelingen og vil få base i Rødkærsbro. Din profil Din uddannelse er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du tidligere har arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø enten fra en lignende stilling eller som sikkerheds- og eller arbejdsmiljørepræsentant i en produktionsvirksomhed. Du har en betydelig selvstændighed, er nysgerrig og fremtræder troværdigt. Du værdsætter grundighed og slipper ikke opgaven, før du er i mål. Du besidder gode IT-kundskaber og erfaring med Office pakken – herunder især Excel. Da koncernsproget er engelsk, er det vigtigt, at du kommunikerer godt på både dansk og engelsk i skrift og tale. Du har kørekort og rådighed over en bil så du kan komme rundt på vores produktionssteder. Vi tilbyder Vi giver dig naturligvis en grundig introduktion til vores produkter og produktionsmiljø. Du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer med udfordrende opgaver og projekter som du hurtigt bliver involveret i. I din introduktion til CRH vil du få god støtte fra koncernens danske Arbejdsmiljøchef. CRH Products er en økonomisk solid virksomhed der indgår i den globale byggematerialekoncern CRH plc. Der er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdets indhold og din egen udvikling. Interesseret? Har vi fanget din interesse så send din ansøgning og cv via nedenstående link snarest muligt idet vi løbende indkalder til samtaler. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Peter Kim Pedersen Produktionsdirektør
pkp@crhproducts.dk
Tlf.: 31945100
Ansøgningsfrist: Løbende
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available