Job Opportunities in Denmark


October 15, 2024

Forsvaret

Fredericia


Gruppeføre til Electronic Warfare Kompagniet, ISRBTN

Er du klar på en spændende, varieret og travl hverdag, præget af opgaver med stor betydning? så er stillingen som gruppefører ved EWKMP lige noget for dig.
Om os
Electronic Warfare Kompagniets opgave er efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum.

Kompagniet hører under 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISR BTN), der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Kompagniet løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt.

Kompagniet er beliggende i Fredericia.

Kompagniets opgaver løses i samarbejde på tværs af funktioner og rang, hvor troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende elementer. Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden.

Om stillingen
Som gruppefører i EW vil du i dit opstartsforløb deltage i EW-basis uddannelsen, som først og fremmest uddanner dig til EW-operatør. Dette skal give dig den viden samt de forudsætninger, som er nødvendige for at kunne indgå i delingerne og kompagniet. Uddannelsen varer ca. 3 mdr.

Din primære opgave som gruppefører ved EWKMP er at indgå i en deling, hvor du i løbet af et uddannelsesår kommer igennem yderligere uddannelse, som sætter dig i stand til at blive indsat taktisk med henblik på at indhente efterretninger ud fra en stillet opgave. Dit fokus vil være føring af personel og EW specialet.

Du vil få videreudviklet dine kompetencer inden for instruktørvirke og føring, og kontakten til soldaterne fylder generelt meget i den daglige tjeneste.

Der vil være teknisk uddannelse på vores indhentningsmidler, så du får den nødvendige viden om, hvordan modstanderen kan identificeres, detekteres og moniteres i det elektromagnetiske spektrum. Du vil som EW gruppefører være en del af en enhed der er unik i Danmark, og som til hverdag bruger meget tid på at dygtiggøre sig inden for specialet.

Har du flair for teknik og føring, passer du muligvis ind i vores Mobile EW System, hvor du primært indhenter opsiddet på kamppladsen.

Har du flair for felttjeneste, patruljetjeneste, teknik og opklaring, vil du passe glimrende ind i vores Light EW System. Har du en veludviklet analytisk sans, og kan du holde det store overblik, kunne analysedelingen være stedet for dig.

Under din tjeneste som gruppefører er der mulighed for at skifte imellem specialerne inden for KMP samt mulighed for at blive uddannet til oversergent.

Om dig
Du er uddannet sergent, og du har ønskeligt 1-2 års erfaring fra strukturen.

Du trives i en opgaveløsning, der både stiller krav til det taktiske virke såvel som det tekniske.

Det er vigtigt, at du har gode skriftlige og mundtlige kundskaber i dansk og engelsk, da en del af arbejdet består i at formidle viden, blandt andet til udenlandske samarbejdspartnere.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har flair inden for IT, da vi arbejder i mange forskellige apps.

Vi har en omskiftelig hverdag og vi forventer derfor, at du løbende tilpasser dig ændrede krav og vilkår i opgaveløsningen samt udviser parathed til at gøre tingene på nye måder.

Derudover kan tilsikre høj faglighed i din og dine konstablers opgaveløsning og kan aktivt tage del i din personlige og faglige udvikling.

Vi forventer tillige, at du opsøger nyeste viden og dygtiggør dig inden for dit speciale samt, at du i samarbejde med din gruppe, nærmeste fører eller uopfordret kan igangsætte opgaveløsninger, som bidrager til den fælles opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg
indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne
sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i
internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbred

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte EW Kompagnibefalingsmand kontaktes på tlf: 40494775 mail: EFR-1B-201A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Steen Andersen ved
Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 33 eller på mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer,
skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 10. november 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Opstart den 01. december 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor
opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET

Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.

Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.

Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION

Tjenestested Fredericia, Danmark
Geografi Region Syddanmark
Organisation/Værn Hæren
Funktionsniveau M212 Sergent
Ansøgningsfrist 10.11.2024
Indrykningsdato
15.10.2024

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 24, 2024

Aalborg Kaserner
Gruppefører til 2 Sanitetskompagni/1 Logistikbataljon

Nørresundby

OTHER

View Details

October 14, 2024

Forsvaret
Rådighedsstilling – Gruppefører i Totalforsvarsstyrken (TFS) på flyvestation Karup)

Karup

View Details

September 24, 2024

Forsvaret
Gruppefører til 2 Sanitetskompagni/1 Logistikbataljon

Aalborg

View Details

October 14, 2024

Flyvestation Karup
Rådighedsstilling – Gruppefører i Totalforsvarsstyrken (TFS) på flyvestation Karup)

Karup

OTHER

View Details

October 15, 2024

Varde Kaserne
Gruppeføre til Electronic Warfare Kompagniet, ISRBTN

Varde

OTHER

View Details

October 15, 2024

Alert House ApS
Electronics Technician for an IoT company

København

PART TIME

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Forsvaret
Faglærer til Beredskabsstyrelsens Sergentskole

Haderslev

View Details

October 16, 2024

Forsvaret
Personal Assistent (PA) til IT-direktøren for Cyberdivisionen (vikariat)

Hvidovre

OTHER

View Details

October 16, 2024

Forsvaret
Ingeniør til maritime netværksløsninger i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ballerup

OTHER

View Details

October 16, 2024

Forsvaret
Chef for Operationsstøttesektionen (G1/4/8) ved Landsdelsregion Øst på Kastellet i København.

København

View Details

October 15, 2024

Forsvaret
Skibsassistent - ubefaren eller befaren - til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Frederikshavn

View Details