Job Opportunities in Denmark


October 14, 2024

Abena

Aabenraa

OTHER


Global Assistant Purchaser

Elsker du at få tingene til at gå op i en højere enhed og få alting til at køre på skinner? Har du en sans for optimering, hvor du nysgerrigt stiller spørgsmål og ser forbedringsmuligheder alle steder?
Så har vi brug for dig som vores nye Global Assistant Purchaser!
Som Global Assistant Purchaser har du ansvaret for at planlægge og koordinere en bred vifte af transport-, lagerstyrings- og forsyningskædeaktiviteter. Du får en bred snitflade ud mod organisationen og masser af plads til at optimere.
Hverdagen bringer ofte uforudsigelige situationer såsom forsinkelser, flaskehalse eller uforudsete omkostninger. At lykkes i stillingen betyder, at man hurtigt kan finde løsninger på problemer og tilpasse sig ændringer uden at gå på kompromis med kvalitet eller deadlines. Du skal være i stand til at levere resultater i henhold til virksomhedens fastsatte mål og KPI'er, såsom leveringstid, lagerbeholdning osv. Forbedringer på disse nøgleområder er et tydeligt tegn på succes.
Da jobbet kræver, at man ofte samarbejder med mange forskellige interessenter, herunder leverandører, kunder, transportfirmaer og interne teams, er stærke kommunikationsevner essentielle. Man skal kunne håndtere interkulturelle forskelle, forskellige tidszoner og samtidig sikre, at al kommunikation er tydelig og effektiv.
Dine hovedopgaver vil bestå af følgende:
  • Håndtere disponeringen af Protective Wear produkter fra Kina, typisk i form af hele containere
  • Udarbejde en detaljeret plan for tømning af containere på vores lager for at optimere processen
  • Følge op på leverancer og sikre, at de korrekte Estimated Time of Departure (ETD) er indtastet i systemet
  • Aktivt overvåge produkterne for at sikre, at der lægges nye og relevante ordrer rettidigt
  • Gennemgå restordrer og samarbejde med produktchefen for at finde passende alternativer og registrere dem i MCI-systemet
  • Yde støtte til produktchefen og Global Category Manager med relevante oplysninger om forsinkelser og lignende udfordringer
Vi ser den ideelle kandidat som en, der:
  • gerne har en indkøbsmæssig baggrund og/eller erfaring
  • har forståelse for indkøb, logistik og transport, og at man med sin forretnings- og disponeringsforståelse formår at arbejde på tværs og konstant have blik for at optimere alle lag af organisationen
  • er velorganiseret - at kunne organisere og holde styr på komplekse processer er helt centralt for en disponent
  • er beslutsom og problemløsningsorienteret
  • kan kommunikere med mange forskellige interessenter
  • taler flydende dansk og engelsk (også gerne tysk)
Om dit kommende team
Vi er et team af fem faste medarbejdere og en studentermedhjælper, hvilket giver os en unik dynamik. Vi har alle et fælles mål, men bringer vores individuelle styrker og erfaringer til bordet, hvilket skaber et inspirerende miljø præget af samarbejde og gensidig respekt.
Der er en stærk holdånd i vores afdeling, hvor vi støtter hinanden og arbejder mod fælles mål. Det gør, at vi ikke bare arbejder sammen, men også skaber en kultur, hvor vi værdsætter hinandens bidrag og fejrer vores succeser. Det sociale og kollegiale aspekt er en vigtig del af vores dagligdag, og det gør det sjovt og motiverende at være en del af teamet.
Send os dit CV nu!
Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker stillingen, når vi har fundet vores nye kollega – så send din CV snarest via linket til højre.
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Global Category Manager Louise Risager på +45 5158 1895.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling
ABENA
Kategori
Indkøb
Kontakt

Louise Risager
Global Category Manager, Protective Wear
+45 5158 1895

Om Abena
ABENA er en dynamisk, dansk, familieejet koncern med hovedsæde i Aabenraa. Vi efterlever vores værdier: Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi beskæftiger ca. 2000 medarbejdere og arbejder primært med healthcare og daglige forbrugsvarer, der sælges i 90 lande.
ABENA producerer og sælger en lang række kvalitetsprodukter, og vores kunder er hovedsageligt sygehuse, plejehjem, kommunal hjemmepleje, skoler, daginstitutioner og private erhvervsvirksomheder. Udover vores egenproduktion i Danmark, Sverige og Frankrig, sourcer vi fra producenter over hele verden.
Du kan læse mere om os på www.abena.dk


Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 15, 2024

Ambu
Student Assistant, Global Supply Chain

Ballerup

OTHER

View Details

October 15, 2024

LEO Pharma A/S
Senior People & Culture Partner, Global People

Ballerup

OTHER

View Details

October 16, 2024

Novo Nordisk
Global Market Access Policy Director

Søborg

View Details

October 16, 2024

Novo Nordisk
Global Director, Corporate Development

Bagsværd

View Details

October 16, 2024

Novo Nordisk
Global Strategy Project Lead (15 months maternity cover)

Søborg

View Details

October 15, 2024

RealTruck Denmark ApS
Engageret Projektindkøber til Global Procurement Team

Frederikssund

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Abena
Reparatør

Aabenraa

View Details

October 10, 2024

Abena
Konsulent til offentligt salg, den regionale sektor – Jylland

Aabenraa

View Details