Frivillig i strikkeklub – sammen med en anden frivillig
Får du julelys i øjnene, hver gang nogen nævner strik og hækling? Vi er på udkig efter to frivillige, som vil facilitere en strikkeklub sammen – og den første strikke-entusiastiske frivillige har allerede meldt sig. Skal du være den anden?
I Aalborg FRI-TID starter vi en strikkeklub for voksne med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer, som elsker at strikke og hækle - og som samtidig savner socialt fællesskab med andre.
Som frivillig i gruppen er det jeres opgave at koordinerer gruppens aftaler, sikre at alle føler sig godt taget imod og at der er plads til alle i gruppen.
Foruden I to frivillige består gruppen af 4-5 voksne med udfordringer. I udgangspunktet mødes I to gange om måneden, men alt det praktiske koordinerer I selv, så det passer jer bedst.
Vi stiller gerne lokaler til rådighed for jer.
Forud for jeres frivillige arbejde vil I blive klædt godt på af Aalborg FRI-TIDs koordinator, der også arrangerer et intromøde mellem jer og deltagerne i gruppen.
Koordinatoren står altid til rådighed for spørgsmål og sparring, og I vil løbende blive indkaldt til opfølgninger, hvis I er interesseret i det. I vil også blive inviteret til frivilligmøder med de øvrige frivillige i Aalborg FRI-TID, og koordinatoren laver også gerne en udtalelse omkring jeres frivillige arbejde undervejs eller til slut, hvis I ønsker det.
Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.