Vær med til at fastholde et løbende fokus på Energinets samlede udvikling og sikre,
at vi er på forkant med de nye og ændrede krav, der kommer til organisationen - med udgangspunkt i et Energinet med fælles retning.
Energinet står overfor en stor og spændende opgave, når fundamentet for den grønne omstilling skal etableres. Det kræver meget af vores organisation, som igennem de sidste år
har oplevet en markant vækst – vores samarbejde, processer, governance, styring, teknologi, kultur, kompetencer og ledelse. I Energinet arbejder vi hele tiden med at udvikle alle disse tandhjul, så den samlede organisation arbejder effektivt og i samme retning. Derfor etablerer
vi en ny afdeling, Forretningsudvikling, der får ansvar for at sikre en vedvarende og løbende udvikling af Energinet.
Du koordinerer og skaber fremdrift i strategiske indsatser på tværs af organisationen
På kontoret i Fredericia bliver du del af en nyetableret afdeling, som er under opbygning. Afdelingen skal dels understøtte selskabets forretningsenheder i deres arbejde med at udvikle det daglige maskinrum og dels koordinere og skabe fremdrift i større strategiske indsatser på tværs af Energinet - i tæt samarbejde med faglige specialister fra resten af organisationen. Du kan derfor se frem til et job, hvor du opererer på et højt ledelsesniveau og har en varieret og bred opgaveportefølje, som omfatter
- At opsamle input og data og udarbejde analyser og oplæg
- At koordinere initiativer og fokusområder på tværs af Energinet
- At sikre udførelse af prioriterede indsatser
Arbejdet i de forskellige tandhjul er i dag og vil fortsat være forankret forskellige steder i Energinet. Det forventes, at du er aktiv i din tilgang til at forstå organisationens behov og bistå dem i deres opgaver, samtidig med at du mobiliserer de decentrale ekspertiser med henblik på at skabe noget fælles.
”Du lykkes, når du bidrager til at sikre koordinering på tværs af organisationen, på og imellem de forskellige ledelsesniveauer, og når der er overblik, fremdrift og fælles retning på de væsentligste indsatser i Energinets samlede organisation. Jeg forudser, at det kræver en del organisatorisk benarbejde og evne til i fællesskab at skabe de rigtige løsninger for Energinet,” uddyber forretningsudviklingschef, Kim Beyer Utoft.
Du får stor indflydelse på opgaveløsningen i et jovialt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel, arbejdsbalance og personlig udvikling.
Forståelse for strategi og forretningsudvikling
Vi søger to erfarne profiler, som er vant til at arbejde på et højt ledelsesniveau med strategiske indsatser, som fordrer gode evner for kommunikation og innovation. Måske har du erfaring fra et konsulenthus eller en større virksomhed, hvor du har arbejdet med forretnings-, ledelses- eller organisationsudvikling. Du er god til at skabe relationer og har en assertiv tilgang til mennesker og samarbejde, som gør dig i stand til at navigere i modsatrettede interesser.
Samtidig er det essentielt, at du er dygtig til og motiveres af både den skriftlige formidlings-
opgave, fx beslutningsoplæg og notater, og faciliteringsopgaver. De to aspekter vil dog have forskellig vægt i de to job.
I ansøgningen ønsker vi derfor, at du beskriver de områder, hvor du excellerer og har størst interesse, meget gerne med konkrete eksempler på opgaver, overvejelser og resultater.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 31. oktober. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 7. november, hvor vi holder 1. samtale online,
og 14. november, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia. Invitation til 1. samtale sendes på mail 4. november.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på Linked In eller ring til Kim Beyer Utoft på tlf. 6124 3398.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik\.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.