Køkken Fovrfeld & Lyngvej søger en ernæringsassistent / faglært kostfaglig
medarbejder til en fast stilling. Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer, med arbejde hver 3. weekend – enkelte ekstra weekendvagter må påregnes.
Arbejdstiden er fortrinsvis dagvagter i tidsrummet 7.00 - 14.30.
Køkkenet Fovrfeld arbejder med varmholdt produktion til 110 beboere samt til mødeservicering og lignende.
En del af produktionen leveres til det medproducerende køkken på Lyngvejens Ældrecenter, hvor der også kan forekomme vagter.
På Lyngvejens Ældrecenter arbejder man alene i køkkenet.
Du skal have personlige kompetencer som fleksibilitet, overblik, selvstændighed og gode kommunikationsevner.
Du skal have faglige kompetencer som dygtig til at:
- lave mad i store portioner
- smage maden til
- anrette maden så den ser indbydende ud
- arbejde med IT
- arbejde i teams men også arbejde alene, når der er vagter i det medproducerende køkken
Kørekort er nødvendigt.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med fokus på faglighed og personlige udfordringer, samt gode kollegaer og sparringspartnere.
I køkkenet vægter vi det gode arbejdsmiljø, arbejdsglæden og trivslen højt.
Yderligere oplysninger: Kontakt leder Laura Sindum, tlf. 23 36 93 40 eller
mail til lausi@esbjerg.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Kost & Ernæringsforbundet.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og /eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du bliver informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Ansøgningsfrist:
28. oktober 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 45.
Ansøgning sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft ansøgning, CV samt relevant dokumentation.