Er du til akutte opgaver og højt flow i opgaveløsningen? Team Nat søger sygeplejerske
Kan du svare ja til ovenstående, og har du lyst til nattevagter, så er det lige netop dig vi søger som vores nye kollega.
I en fantastisk personalegruppe tilbydes nu:
Et barselsvikariat frem til 1. juni 2024 som sygeplejerske i udekørende nattevagt. Weekendvagt hver 2. uge i lige uger. Stillingen er på 29,75 timer/uge.
For stillingen gælder det, at du arbejder fra kl. 22.30-07.00 mandag til søndag i lige uger. Dagligt er der 3 sygeplejersker på vagt, som koordinerer og planlægger nattens opgaver – egne og som sparring for omsorgsgruppen.
Tiltrædelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Nattevagten kører i hele kommunen og har et tæt samarbejde med SOSU-gruppen, som møder 12 ind hver nat.
Arbejdsopgaverne for en kommunal sygeplejerske i nattevagt spænder vidt:
Akutfunktion
Intermitterende akutte opgaver/akutte indlæggelser/tidlig opsporing af kritisk sygdom
Palliation som spænder fra den rehabiliterende fase til livets afslutning
Vejledning, rådgivning og oplæring af SOSU-kollegaer
Instrumentel sygepleje: f.eks. IV-behandling (hvis du har FAM Intro), CRP-måling, parenteral ernæring, herunder håndtering af port a’cath og piccline, p-dialyse, drænbehandling, skift af kathetre/topkathetre, iltbehandling/C-pap.
Vi kan tilbyde:
En stilling med høj grad af selvledelse og koordinering af egne opgaver
Akutfunktion i tæt samarbejde med akutteamet
En spændende, dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borger- og pårørendeinddragelse vægtes højt
Smil og humor i personalegruppen
Et velfungerende team, hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling
En arbejdsplads, der har fokus på arbejdsmiljø og dialog og hvor opgaverne løftes i fællesskab
Specialiserede og komplekse sygeplejeopgaver
Fokus på høj kvalitet i opgaveløsninger
Fleksibel og lydhør faglig ledelse
Høj grad af medindflydelse på arbejdsopgaver og kørelister, herunder deltagelse i arbejdsgrupper
God oplæring/introduktion i arbejdsopgaver, herunder oplæring i IV-behandling
Tid til refleksion og sparring med dygtige kollegaer.
Vi søger en sygeplejerskekollega, som:
Trives med at have nattevagter, hvor der er travlt
Er selvstændig og handlekraftig
Gerne med FAM Intro/Basis – men det er ikke et krav
Kan holde mange bolde i luften, bevare overblikket og prioritere opgaver
Arbejder målrettet med at sikre det koordinerende og sammenhængende borgerforløb
Medvirker til god faglig dokumentation
Er stærk i relationen til andre, både borgere og kollegaer
Er ærlig, anerkendende, åben for og har lyst til faglige udfordringer samt har gode samarbejdsevner
Udviser ydmyghed i opgaveløsningen
Er nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling
Kan facilitere læring og bidrage til kompetenceudvikling faggrupperne imellem
Medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø til gavn for borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere
Har kendskab til Cura – det er dog ikke et krav.
Yderligere oplysninger får du ved henvendelse til Teamleder Helle Lykke tlf. 24 67 76 08 eller mail hl7@esbjerg.dk eller til sygeplejerske Mette Breiner tlf. 29 11 83 25.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem DSR og KL.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet reference fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden der bliver indhentet reference.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist:
27. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 30. september 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV, autorisation samt relevant dokumentation.
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available
Statens Administration søger en studentermedhjælper til at assistere med en bred vifte af administrative opgaver i refusionsafdelingen.Statens Administration søger en studentermedhjælper til at assistere med en bred vifte af administrative opgaver