Engageret og energisk køkken medarbejder søges til Børnehuset Krogstenshave
Så er det nu du skal slå til hvis du vil arbejde i køkkenet i Hvidovres bedste børnehus!
Stillingen er på 33-35 timer og ønskes besat senest d. 1. November. Vi venter dog gerne på den rette. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.30-16. Vi er en 0-6 års institution med ca. 180 børn og ca. 45 voksne, beliggende på Ejby Alle 34-35. I køkkenet har vi Rasmus og Jonas. Men vi mangler en mere, som skal være med til at skabe endnu mere køkkenglæde i Børnehuset Krogstenshave. Du skal som udgangspunkt være indstillet og tunet ind på, at det er en pædagogisk virksomhed du søger job i. Derfor handler det ikke KUN om at levere et færdigt produkt til børnene, men der skal også tænkes pædagogik og inddragelse af børnene. Vi lægger vægt på:
At tilberede sund, alsidig og flerkulturel mad
Økologi, bæredygtighed og reducering af madspild
At være et hus hvor det pædagogiske personale og køkkenpersonalet arbejder tæt sammen om vores madvisions værdier, som er nysgerrighed, madmod og fællesskab.
En personalegruppe som jævnligt samles til sociale arrangementer, hvilket gør vores hus til noget særligt.
Vi forventer at du:
Har gode samarbejdsevner og masser af god energi
Kan lide at udfordre børnene smagsmæssigt og oplever måltidet som en vigtig social aktivitet, hvor maden er omdrejningspunktet for dialogen ved bordet. Maden skal være indbydende og spændende, så det bliver en syns og smagsmæssig oplevelse for børnene.
Er stabil og fleksibel
Er god til at sætte igang og arbejde hurtigt når det kræves
Er engageret og nærværende i relationen
Har lyst til at indgå et samarbejde med det øvrige pædagogiske personale f. eks omkring et tema eller omkring bålmaden.
Du kan se mere om Krogstenshave på vores instagram boernehus_krogstenshave eller på vores hjemmeside Børnehuset Krogstenshave (hvidovre.dk). Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest samt børneattest på den person vi ansætter.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig leder Camilla på tlf. 51587923
Børnehuset Krogstenshave, Ejby alle 34-35 2650 Hvidovre.
Skriftlig ansøgning med relevante papirer sendes senest torsdag d. 26. september 2024.
Samtaler vil finde sted fredag d. 27. September og mandag d. 30. September 2024.