Ejendomsmægler med brancheerfaring søges til EDC Danebo Aalborg. Er du typen, der vil løbe stærkt og føle at du gør en forskel, og er du villig til at yde dit bedste for at være med i et af Aalborgs bedste ejendomsmæglerteams? Er du en dygtig ejendomsmægler eller stiler efter at blive det, så er det dig vi mangler til vores mæglerteam! Vi søger naturtalent med flair for salg og forhandling som sammen med vores nuværende team ønsker at sælge en masse ejendomme og lejligheder for vores skønne sælgere. Din profil:
Viljen til at ville lykkedes skal brænde i dine øjne og du er klar over at gode resultater kommer gennem hårdt arbejde, sparring og samarbejde med dine kollegaer
Vant til og lyst til at arbejde struktureret med kundeopfølgning
Kan lide at yde en god service til vores kunder
Er en god menneskekender og kan begå dig overfor alle typer
Uddannelsesmæssigt er det en fordel, at du er Finansbachelor, Finansøkonom eller fra CBS, men vi modtager også meget gerne ansøgninger fra profiler med salgserfaring fra anden branche. Det afgørende er, at du har et godt drive og en vindende personlighed! Vi forventer et højt ambitionsniveau, og lyst til at vækste og udvikle EDC Danebo sammen med dine kollegaer. Kort om os: EDC Danebo er med vores 2 butikker i Aalborg en del af Danmarks største uafhængige ejendomsmæglerkæde. Vi er i dag 11 medarbejdere i et afslappet arbejdsmiljø, men med drøn på hverdagen og med klare mål og ambitioner. Vores arbejdsområde dækker hele Aalborg området og alle former for salg og køb af privat ejendom. Løn og vilkår: Din løn vil som udgangspunkt bestå af en grundløn samt provision. Løn og vilkår efter kvalifikationer. Privat sundhedsforsikring Ansøgning: Du kan søge jobbet ved at sende din ansøgning til br@edc.dk Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Bo Ravn på telefon +45 61617456