Breder smilet sig hos dig, når du tænker på boligindretning med kvalitetsmøbler i et inspirerende nordisk design? Og hvad hvis du kombinerer det med det personlige salg, hvor du får lov at hjælpe vores kunder med at indfri deres indretningsdrømme? Hvis smilet er stort nu, så er det måske dig, der skal være en del af vores team i ILVA, Svendborg.
“I ILVA Svendborg arbejder du tæt med inspirerende og fagligt stærke kollegaer, der vægter solidt sammenhold, trivsel og butikkens drift. Den daglige drift er fælles ansvar og der sættes en dyd i at have et velfungerende miljø, hvor alle glæder sig til at møde ind på arbejde,” fortæller din måske kommende kollega, Benjamin fra ILVA Svendborg.
Du vil altså hos os møde en kultur, hvor der er fokus på, at vi skal have det godt, når vi er på arbejde, og hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at indgå i et team, der er kendetegnet ved en løsningsorienteret og selvstændig tilgang til opgaverne, og hvor viljen til at lykkes sammen er stor. Dine kolleger vil hjælpe dig godt i gang og sørge for, at du bliver klædt på til at kunne tilbyde vores kunder den bedst mulige købsoplevelse. Alt dette tilsætter vi et drys sund konkurrence mellem butikkerne, men også i form af, at du udover din faste løn vil kunne opnå en bonus ud fra dine egne salgstal.
Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:
- At skabe salg ved at forstå og opfylde kundens ønsker og drømme. Hos os følger vi kunden i hele købsprocessen.
- At servicere vores kunder ved at være det første og det sidste imødekommende ansigt, de møder i bolighuset, herunder salg ved kassen, vareudlevering og ordreopfølgning.
- At sikre at bolighuset altid er præsentabel og indbydende for vores kunder. Dette inkluderer at holde hylderne trimmet, samle møbler, sætte skilte op og rydde op og rette af i bolighuset
Stillingen er på 8 timer pr. uge og arbejdstiden ligger primært hver anden weekend med mulighed for flere timer ved fx ferie.
Hvordan bliver du en succes i jobbet?
Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen.
- Du er udadvendt og evner at skabe tillidsfulde relationer, så vores kunder altid føler sig taget godt imod. Det er fx en selvfølge for dig, at du byder alle kunder velkommen, når de kommer ind i ILVA Svendborg
- Du har flair for at sælge, og går altid den ekstra mil for at hjælpe vores kunder med at finde den rette løsning og give den bedste kundeservice.
- Du er en pålidelig teamplayer, som tager ansvar for at skabe en god stemning og bidrager til fællesskabet. Du ved, at et godt arbejdsmiljø smitter af på kundernes oplevelse, og du gør en indsats for, at alle trives.
- Du går til dine opgaver med en god energi og en optimistisk tilgang. Din evne til at bevare overblikket og holde humøret højt, også når tempoet stiger, gør, at du altid leverer dit bedste – både for kunderne og dine kolleger.
- Du er mødestabil og ansvarlig, og du sørger altid for at følge dine opgaver helt til dørs.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg og butiksdrift.
Er det dig, vi mangler i vores team?
Lyder stillingen som noget for dig og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:
- Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, Himmer Land Spa & Golf Resort).
Send din ansøgning samt CV . Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef, Wendy Dahl på telefon 8818 3330.
Arbejdssted
Mølmarksvej 187, 5700 Svendborg
Stillingstype
Sælger (deltid)
ningsfrist
Løbende
Startdato
Hurtigst muligt
Oprettet
11.10.2024