Job Opportunities in Denmark


September 20, 2024

Folketingets administration

København

OTHER


Chef for Service og Event i Folketingets Administration

Folketingets Administration søger en engageret chef til at varetage opgaver inden for arrangementer og generel service på Christiansborg. Vi sammenlægger to eksisterende teams til en ny enhed – Service og Event - og vi søger derfor en chef til enheden. Stillingen er nyoprettet.

Dine primære arbejdsopgaver
Som chef for Service og Event vil du komme til at spille en central rolle i at sikre, at vores arrangementer forløber gnidningsfrit, og at vores serviceopgaver bliver håndteret professionelt og effektivt.

Du skal være med til at sætte en tydelig retning for driften og udviklingen af opgaverne i enheden. Du skal lede enheden på en måde, der understøtter et højt engagement og en god trivsel. Samtidig skal du sikre et godt arbejdsmiljø gennem en involverende og engagerende ledelsesstil.

Vi arbejder efter ”Strategi 2027 – Vi vil være synlige og aktive for et velfungerende folkestyre”. Med strategien arbejder vi målbevidst mod at blive en mere fleksibel og udviklingsorienteret organisation med et løbende fokus på den mest smarte og effektive måde at løse opgaverne på. Desuden er det vigtigt, at du bidrager til et tværgående samarbejde med andre chefer i Folketingets Administration. Vi forventer, at du aktivt og engageret står i spidsen for og understøtter denne proces i din enhed.

Din arbejdsplads
Du bliver en del af en helt unik arbejdsplads med stor bevågenhed. I Service- og Eventenheden er der ansat 13 erfarne medarbejdere fordelt på to teams samt to små stabsfunktioner.

Eventteamets 4 medarbejdere er ansvarlige for Folketingets konferencer, høringer og receptioner. Eventteamet står ligeledes for Folketingets store arrangementer som statsborgerskabsdagen, flagdagen, kulturnatten m.m. Teamet har et tæt samarbejde med andre enheder i Folketinget omkring disse events, herunder den ene stabsfunktion i enheden, hvorfor det er centralt, at du formår at koordinere og samarbejde med andre relevante chefer på en daglig basis.

Serviceteamets 6 medarbejdere betjener Servicecenteret, hvor folketingsmedlemmer, partiansatte og medarbejderne i Folketingets Administration kan få hjælp til bl.a. adgangskort, nøgler, parkeringstilladelser, m.m. Hertil kommer en lille stabsfunktion, som varetager bl.a. bruger- og systemadministration.

Du refererer til vicedirektøren for Service- og Administrationsafdelingen og indgår i afdelingens chefkreds, der ud over vicedirektøren består af 7 enhedschefer (inklusive chefen for Service og Event). Service og eventenheden arbejder tæt sammen med husets øvrige enheder.

Ledelsesmæssigt er der i 2023 påbegyndt et fælles, tværgående ledelsesudviklingsforløb for den samlede chefgruppe i Folketingets Administration (17 chefer i alt). Der arbejdes bl.a. med den enkelte leders individuelle ledelsesgrundlag, som kobles til de strategiske indsatsområder i Strategi 2027.

Din profil
Du har en relevant uddannelse inden for administration, ledelse eller lignende.

Vi forestiller os, at du allerede har ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation, eller at du som erfaren medarbejder har mod på at kaste dig ud i ledelseshvervet, herunder særligt med vægt på personaleledelse og strategisk ledelse.

Du har erfaring med at arbejde med service og events, måske inden for konference- og servicebranchen, og har blik for udviklingen på området.

Det kan være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til det parlamentariske arbejde i Folketinget.

I din ledelsesstil er du synlig, nærværende og empatisk. Du kan kommunikere klart og respektfuldt, og er ikke bange for at træffe beslutninger.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, jf. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Grundlønnen udgør 656.651,00 kr. årligt i aktuelt niveau. Der er herudover mulighed for at aftale et personligt tillæg. Alle løndele er pensionsgivende.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Information og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Torben Skovgaard Andersen på tlf. 6162 5045.

Du vil i forbindelse med rekrutteringen få udarbejdet en erhvervspsykologisk profil.

Send din ansøgning og dit cv via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Her kan du også læse mere om Folketingets Administration.

Ansøgningsfrist: onsdag den 9. oktober 2024, kl. 12.00.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Gram Equipment
Lagermedarbejdere til produktionslager

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Assens Kommune
Nye kollegaer til Assens Madservice (fleksjob)

Assens

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 9, 2024

Salling Group
Souschef - Jyllinge

Jyllinge

OTHER

View Details

September 12, 2024

Udenrigsministeriet
Det Kongelige Teater søger chef til nyoprettet afdeling for Modernisering og Indkøb

København

OTHER

View Details

September 13, 2024

Forsvaret
Chef for det administrative element ved Hærens Officersskole

Frederiksberg

View Details

September 13, 2024

Forsvaret
Kontorchef til Presse i Forsvarsministeriets departement

København

View Details

September 12, 2024

Nykredit
Privatkundechef til Center København

København

View Details

September 12, 2024

Faour
Faour is looking for a køkkenchef (chefkok)

Aarhus

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 14, 2024

Folketingets administration
Jurister til Folketingets Lovsekretariat

København

OTHER

View Details

September 20, 2024

Folketingets administration
Digitaliseringschef til Folketingets Administration

København

OTHER

View Details

September 16, 2024

Folketingets administration
Har du lyst til at understøtte det parlamentariske arbejde via et selvstændigt, lærerigt og fleksibelt job på Christiansborg

København

OTHER

View Details