Hvad slår en dygtig butiksassistent, som helt overskudsagtigt lige giver dig et smil med på vejen? Ikke ret meget, hvis du spørger os. Og hvis du er enig, så er denne stilling måske noget for dig. Som butiksassistent suser du nemlig rundt mellem kolleger og kunder og sørger for, at der er orden i butikken. Der aldrig to dage, der er ens, og vi regner med dig – ligesom at du altid kan regne med os. Og det her kan sagtens være dit første job, vi lærer dig hvordan du yder førsteklasses service. Helt kort så skal du
betjene kunder ved kassen med et smil
trimme hylder og fylde varer op
stå for oprydning og lettere rengøring
have ansvar for mindre områder – fx blomster eller udeområdet
Alle de gode grunde
Du får et fedt job på en sjov arbejdsplads med fantastiske kollegaer og et godt fællesskab. Og hvis vi lige skal nævne et par andre ting, så får du også
en grundig oplæring
mulighed for at tilføje erhvervserfaring til dit CV
frisk frugt og grønt på arbejdspladsen – hver dag
mulighed for leje af feriehuse og lejligheder i ind- og udland
masser af gode personaleordninger fx rabatter i Bilka, føtex, Netto, Carl's Jr. og Starbucks
pensionsordning, når du er fyldt 20 år og har tre måneders anciennitet
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning til os via linket nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Netto – vi bærer vores logo med stolthed Du kender måske allerede Netto som Danmarks største dagligvarekæde – men vidste du også, at vores medarbejdere er rigtig glade for at arbejde her? Du bliver nemlig del af et helt specielt sammenhold med masser af opbakning, og hvor vi alle løfter i flok. For det, vi laver, er vigtigt, men dem, vi laver det med, er endnu vigtigere. Vi håber, du er lige så begejstret for dyrevelfærd, reduktion af madspild og en bæredygtig fremtid, som vi er. Vi har bl.a. vores eget økologiske brand: ØGO. Og det er naturligvis til gode Netto-priser.