Automatikteknikere med lyst til nye faglige udfordringer søges
Brænder du for dit fag, og følger du med i den teknologiske udvikling og fremtidens behov for en grøn og digital verden? Kan du forestille dig at skifte jobbet som automatiktekniker ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring – med faget i centrum? Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af automatikteknikere på TEC. Automatikfaget er i rivende udvikling, og det kan vi også mærke på TEC. Derfor vil vi invitere dig til at danne, uddanne og inspirere vores elever og kursister på automatikuddannelsen. Søg gerne jobbet, selvom du ikke har erfaring med undervisning. Det vigtigste er, at du har en automatikteknisk baggrund, er nysgerrig efter at lære, og at du trives i en omskiftelig hverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker. Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Som faglærer på TEC underviser du vores nysgerrige, engagerede og ambitiøse elever og kursister, og du udvikler undervisningsmaterialer – enten alene eller sammen med dit lærerteam. Sammen med dit lærerteam evaluerer og optimerer du også undervisningen samt planlægger særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder.
For at fastholde og udvikle et højt fagligt og pædagogisk niveau vil du desuden deltage i kolleganetværk samt i faglig og pædagogisk efteruddannelse. Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet automatiktekniker, maskinmester, automationsteknolog eller har tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der er relevante for automatikuddannelsen. Du har bred erfaring inden for faget og mere end fem års erhvervserfaring. Forståelse for principperne bag automatiseringssystemer, styringsteknik, pneumatik, PLC-programmering og dokumentation er desuden en fordel.
Derudover forventer vi, at:
Du er empatisk og kan rumme mangfoldighed.
Du trives med at arbejde i team og med en varieret hverdag.
Du er udviklingsorienteret og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Du er en god kollega og bidrager med smil og godt humør.
Du er fortrolig med it og har mod på at anvende det som en fast del af din daglige undervisning.
Hvad tilbyder vi dig
Vi tager godt imod dig og sikrer, at du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren. Vi sørger for en opstartsplan, der passer til dig. Som en del af din kompetenceudvikling får du også en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen. Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen. Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg. TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer. Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen. Søg via linket her på siden senest den 4. oktober 2024. Vælg den relevante: Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning. Samtaler afholdes løbende. Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt. Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder på telefon 2545 3644 eller via mail abl@tec.dk. Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.