Som asfaltarbejder starter vi for det meste tidligt om morgenen, hvor holdet mødes på det nye arbejdssted. På et stort maskinhold er vi 5 asfaltarbejdere, en sjakbajs og en formand. Når dagen starter, stikker vi hovederne sammen og snakker om, hvad der skal laves, og hvilke pladser vi skal lægge asfalt på i dag.
Vi laver også en sikkerhedsvurdering, hvor vi taler om, hvad vi skal være opmærksomme på.
Du arbejder fx med traktor, tromle eller strygejern. I løbet af dagen kører vi tit til et nyt sted. Du får derfor set mange af de danske byer og veje.
Når arbejdsdagen slutter, kører du typisk hjem sammen med et par af dine kollegaer, som bor i nærheden af dig.
I højsæsonen er vi mange timer sammen på jobbet. Vi kender derfor hinanden godt. Lidt som en familie, og det er vigtigt, at vi har det godt sammen.